Klumme: Venstre-ekstremisternes ønskeland – hvordan kommer Danmark ud igen?

Der er næppe tvivl om, at coronasituationens politiske indgreb har skabt ideologisk opstemthed i den ekstreme venstrefløj bestående af EL, SF, fallitboet Å og dele af S. Pludselig (på “no time” som det nu hedder) er vestlige lande som Danmark blevet forsynet med flere af kommandoøkonomiens karakteristika: Forbud mod det ene og det andet, statstilskud til dette eller hint, udførlige adfærdskodeks, neddrosling af markedet, det private erhvervsliv underdrejet osv. De vejrer morgenluft, de ellers udsultede kapitalisme-fjender. Ligeledes udviklingspessimisterne, dommedagsfolket, klimapopulisterne m.fl. Måske synes de, at verden allerede er blevet “bedre”, hvilket som bekendt er deres inderlige ønske.

Sagen er imidlertid, at regeringen med sine foranstaltninger end ikke havde regnet på den samfundsøkonomiske side af sagen. I forvejen ville regering og folketingsflertal allerede belaste økonomien med en hovedløs “klimapolitik”, ligeledes uden at have gjort sig konsekvenser og virkninger klar. Nu bæres det så i coronarkrisens mulm og mørke frem som lyspunktet, at man jo prioriterer sundhed og menneskeliv frem for økonomi. I illusionen om, at en smadret økonomi med velstandsfald ikke netop vil have udtalt negative konsekvenser for de mange liv, for det ellers skamroste “velfærdssamfund” osv. Og til og med uden nærmere oplysning om forventede virkninger på en baggrund af også sundhedsvidenskabelig uvidenhed. I virkeligheden en skandale. Men det er den “stærke stat”.

Tågen er stadig tyk, og der er sandelig grund til at notere sig, at de “borgerlige” især i V og K (og naturligvis i R) også har forvildet sig i den. Selvfølgelig navnlig de “anstændige” og de “nationale” af slagsen, ivrigt applauderet af førende “borgerlige” aviser. Alt er nok ikke helt gået efter den neosocialistiske opskrift, men ideologerne her vil givetvis spore store fremskridt. Og fremtidsmuligheder. Det var ikke tilstrækkeligt med “velfærden” eller “klimaet”, selv om det hjalp godt. Der skulle altså også støde en virus-epidemi til!

Når tågen letter, hvordan kommer Danmark så bedst og hurtigst ud af neosocialismens favntag? For nu har det jo vist sig, hvor vigtig og gavnlig den store stat er. Herefter vil det derfor knibe med opbakning til smålige besparelser i den offentlige sektor, kommunerne skal have lov til at give den fuld gas økonomisk set, “neoliberale” ønsker om skattelettelser afløses af de neosocialistiske krav om langt hårdere beskatning, især ekstra plukning af de rige vil øge “sammenhængskraften”, lyder det blandt de venstreekstremistiske og vist også i en del af S. Hurra, Keynes er genopstået overalt i Vesten! 

Der er tilsyneladende ikke rigtigt nogen plan for fuld genåbning og grundig revitalisering af samfund og økonomi. Kun små lempelser er på tale. Og man kan nok frygte nye uigennemtænkte, populistiske indgreb fra regering og folketingsflertal herhjemme. Al historisk erfaring viser i øvrigt, at efter krise- og krigstiders afslutning vil økonomien ikke – på trods af kriseindgrebenes “midlertidige” karakter – skifte til status quo ante. Stærke kræfter vil søge at holde fast i mest muligt af den store stat, medens modstandere heraf viser sig svage.

Hvis der overhovedet i den situation i en dansk sammenhæng fortsat er nogen mening i eksistensen af de “borgerlige” partier i den såkaldte blå blok (og det er næppe givet), er det på tide, at de træder i karakter. Hidtil har de som nikkedukker accepteret overdrevne kvælningsindgreb mod borgernes frihedsrettigheder, erhvervslivets grundvold i form af små virksomheder i mange brancher mv. Umiddelbart før dette støttede de klimapopulisternes indsats for at lemlæste samfundsøkonomien. Endnu tidligere stod de som bekendt på egen regeringsvagt fast på muslimindvandringen fra Mellemøsten og Afrika, med de medfølgende alvorlige økonomiske og kulturelle konsekvenser.

Der har ikke været megen trækkraft i de blå partier. Deres ledere er, med få undtagelser, levebrødspolitikere, der, når det kommer til stykket, hylder den store og stærke stat, som mener, at klimaet bestemmes af mennesker og FN, samt at internationale konventioner mv. går forud for næsten alt andet. De har bivånet den store stat, der som bekendt let gør store fejltagelser. Et sølle kompagni!

Det er dem, der ellers nu burde lægge planer for helt at trække landet ud af neosocialismens klør. Ikke mindst det positive i velfærdssamfundet i form af en moderne sundhedssektor, uddannelsessystem og aldersforsorg bør skam bevares, og ikke gå rabundus med neosocialismens efter al erfaring iboende fiasko. Og almindelige menneskers velstand er som nævnt ligeledes på spil. Så det er på tide, at de aksler skindet. Men “borgerlig” nytænkning, bliver svær, politisk mod er ikke en iøjnefaldende egenskab. Så hellere putte sig som “anstændig”!

Selvfølgelig hurtigst muligt væk med alle maoistiske regler om, hvor borgerne må gå hen, samles osv. Det er elementært. Slut med tilskud til erhvervsvirksomheder, der efter en kort overgangsperiode helt må klare sig selv.  Store skatte- og afgiftslettelser og markant beskæring af den vidtforgrenede offentlige sektor, også selv om nuværende og afdankede økonomiske “vismænd” og andre “topøkonomer” med nationalbankdirektøren i spidsen sværger på, at det eneste effektive vil være at øge offentlige udgifter.

Stop for den muslimske indvandring, men åbne grænser for udlændinge med en kulturel baggrund, der erfaringsmæssigt kan og vil bidrage til samfundet. Mindre stat, mere marked og frit borgervalg. I overskriftsform kunne det være en del af programmet.

Bare de “borgerlige” politikere ikke dumper i den proces! Hidtil har de politisk afsløret sig som stort set uduelige. Der er i hvert fald langt mellem snapsene!