Klumme: Ville De købe en brugt bil af denne mand?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I de internationale medier har vi i en række år kunnet se billeder af den 45-årige grinende og selvtilfredse græske regeringschef Aleksis Tsipras. Men nu er glansen helt gået af Tsipras, og dybe panderynker har erstattet grinet.

For at forstå, hvad der i mellemtiden er foregået, må vi kaste et blik tilbage i tiden, helt præcist til efteråret 2009. Som et resultat af den verdensomspændende økonomiske krise ramtes Grækenland, der i 2001 havde indført euroen som møntfod, hårdere end de fleste andre europæiske stater pga. landets i forvejen notorisk svage økonomi og enorme statsgæld. Ifølge officielle kilder beløb denne sig i 2009 til 269,3 mia. euro, hvilket endda viste sig at være bevidst forfalskede tal. Det korrekte beløb var 299,7 mia., dvs. et ca. 11% større beløb?.

Dette førte naturligvis til en international tillidskrise, og den daværende regering så sig tvunget til at gennemføre i alt 12 økonomiske reformer, der medførte voldsomme skattestigninger og besparelser på en række statslige budgetter i årene 2010-16. Disse forholdsregler førte, som nogle af os husker, til tumulter i de større byer og strejker og protester over hele landet. På trods af disse anstrengelser måtte Grækenland i 2010, 2012 og 2015 bede om støttelån bl.a. hos Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank, og den græske regering så sig allerede i 2011 tvunget til at forhandle sig frem til en eftergivelse på 50% af gælden til private banker, der beløb sig til 100 mia. euro. Efter en folkeafstemning, hvor et flertal afviste en række yderligere spareprogrammer, der var betingelserne for at modtage yderligere økonomisk hjælp, og efter lukningen af en række banker fordelt over hele landet, blev Grækenland d. 30. juni 2015 det første land overhovedet, der ikke var i stand til at tilbagebetale et IMF-lån til tiden. På dét tidspunkt var statsgælden vokset til 323 mia. euro eller 30,000 euro per indbygger.

Aleksis Tsipras på scenen

Tsipras, født i Athen 1974, begyndte som 16årig sin politiske karriere som medlem af Grækenlands Kommunistiske Ungdom, men forlod partiet allerede i 1991, da han ikke så nogen fremtid for sin karriere her. Han meldte sig ind i det socialistiske parti Synaspismos, og ved kommunalvalget i 2006 stillede han op som partiets kandidat til borgmesterposten. Synaspismos fik ganske vist kun 10,5% af stemmerne, men Tsipras selv fik tilstrækkelige personlige stemmer til at komme ind i byrådet, og herefter gik det stærkt med karrieren. To år senere blev han med 70% af stemmerne valgt som formand for Synaspismos, og i 2010 blev han medlem af parlamentet. Her sluttede han sig til et socialistisk valgforbund, SYRIZA, der i 2012 blev omdannet til et parti, hvis chef han blev, efter at partiet ved parlamentsvalget i juni 2012 med 26,9% af de afgivne stemmer blev Grækenlands næststørste parti. Herefter dannede Tsipras regering, og han huskes for sin voldsomme kritik af EUs økonomiske sanktioner mod Rusland pga. Ukrainekrigen og den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014. Ved de fremrykkede parlamentsvalg d. 25. januar 2015 fik SYRIZA 36,3% af stemmerne, og dagen efter valget indgik partiet i en koalitionregering med det lille nationalkonservative parti De Uafhængige Grækere (ANEL), hvorefter Tsipras blev udnævnt til premierminister.

Karrieren tager fart

Omgående indledte Tsipras en bredt anlagt, men ineffektiv korruptionsbekæmpelse og gennemførte en lovgivning for at standse pengeflugten ud af Grækenland. Samtidigt, hvilket kritiseredes voldsomt af de udenlandske långivere, bremsede han efter pres fra fagforeningerne, de skridt, der var taget for at privatisere Grækenlands største havn i Piræus. Sidstnævnte tiltag endte dog ironisk nok med, at havnen blev solgt til det statsejede kinesiske rederi og transportselskab Cosco. I april 2015 blev Tsipras kritiseret af EU for at have intensiveret sine kontakter til Vladimir Putin gennem et besøg i Moskva, og i juni-juli 2015 udsattes han igen for voldsom kritik. Denne skyldtes, at han havde udskrevet en folkeafstemning i forbindelse med en genforhandling om en nyordning vedr. tilbagebetalingen af de optagne internationale lån. Resultatet af afstemningen blev, at långivernes betingelser blev afvist med 61,3% af de afgivne stemmer, hvilket udløste en statskrise. Tsipras trådte tilbage, og d. 20. september 2015 fandt nye valg sted. Utvivlsomt håbede Tsipras, at han gennem dette valg kunne slippe af med sit partis yderste venstrefløj og derved få mulighed for at gennemføre den nødvendige økonomiske stramning. SYRIZA blev valgets sejrherre og dannede igen en koalitionsregering med ANEL, hvorefter Tsipras gik i gang med både at øge skatterne for de højere indkomstlag, skære i pensionerne og reducere statsbudgettet med 3% – altsammen til EUs tilfredshed.

Den begyndende nedtur

Hermed så fremtiden lys ud frem til d. 13. januar 2019, da ANEL i protest sprængte koalitionen. Protesten skyldtes den aftale, som Tsipras havde indgået med regeringen i det nordlige naboland Makedonien, der tidligere havde tilhørt Grækenland, men nu fik navnet Republikken Nordmakedonien, en navngivning, der ikke var acceptabel for det stærkt nationalistiske ANEL-parti. Men netop i 2019 begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for Tsipras, der indtil da havde vist en eventyrlig evne til at overleve politisk. Hertil bidrog to fotografier, der d. 13. maj var blevet offentliggjort på Twitter. De viste Tsipras i bedste feriestemning iført badeshorts og dampende på en stor cigar ombord på en luksusyacht, der tilhørte en stenrig græsk skibsreder – netop dén Tsipras, der havde slået sig op som oligarkernes fjende nr. 1 og som til stadighed havde tordnet mod den græske overklasse. Senere dukkede også fotografier op af Tsipras’ luksuslejlighed i Athen, hvilket ikke forbedrede den offentlige stemning.

Tsipras var straks klar over, hvilken skade hans politiske omdømme havde lidt, og han bekendtgjorte allerede dagen efter tweetet, at momsen på levnedsmidler, energi og serviceerhverv, som hans egen regering havde hævet til 24%, omgående skulle sænkes til de tidligere 13%, og samtidigt sørgede han for, at pensionisterne fik ekstra 350 euro sat ind på deres konto. Denne skamløse venstrepopulisme fik en tand til, idet 3.000 rengøringsassistenter ansat ved de offentlige skoler fik lovet en lønforhøjelse på 10%. En anden årsag til denne gavmildhed var, at EU-valgene var forestående, men lige meget hjalp det. Ved valget d. 26. maj reduceredes SYRIZA i forhold til sidste EU-valg i 2014 fra 26,5% til 22,8%, mens partiets største konkurrent, det konservative parti Nia Dimokratia, nu fik 33,2% og hermed ca. 10% flere stemmer end i 2014, hvilket gjorde det til valgets absolutte vinder.

Samme søndag fandt også græske regionalvalg sted, og også her led SYRIZA i næsten alle kommuner voldsomme nederlag. Således mistede de borgmesterposten i Athen og Thessaloniki, de to byer, hvor ca. 60% af landets befolkning lever. I modsætning til Danmark har det politiske landkort således skiftet farve fra rød til blå, den farve, der faktisk er Nia Dimokratias partifarve – lykkelige Grækenland – og der kan næppe herske tvivl om, at den snedige, men opportunistiske og korrupte Alexis Tsipras ved det valg, der netop er blevet udskrevet, og som skal finde sted endnu i denne måned, udskiftes med valgets sejrherre, Nio Dimokratias leder siden 2016, den ved amerikanske eliteuniversiteter uddannede Kyriakos Mitsokatis. Under EU-valgkampen undgik Mitsokatis urealistiske valgløfter og fokusserede på områderne: skattelettelser, investeringer, reformer og privatisering. Ham kommer vi forhåbentligt til at høre mere om!

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb