Klumme: Vores inkompetente politikere

Den er helt gal med kompasset på Christiansborg, vores politikere overser, at det her er Danmark. Men det bliver det ikke ved med at være, hvis ikke de snart får vendt skuden i den rigtige retning – og det er hverken mod Mellemøsten eller mod Afrika.

De ignorerer den store forskel, der nu engang er på mennesker, der lever i hver sin ende af verden. Man kan naturligvis ikke flytte et stamme- og klanfolk, der lever efter en benhård politisk ideologi, til et moderne vestligt demokrati som vores og forvente en lykkelig slutning. Det kan nemlig kun gå rivende galt.

For når man importerer Mellemøsten og Afrika til Danmark, så får man også Mellemøsten og Afrika i Danmark. 

Hvad har politikerne haft i tankerne, da importen af Islam tog sin begyndelse? Var der overhovedet nogen form for tankevirksomhed – tilsyneladende ikke. 

Hvorfor bliver de ved med at opføre sig som de tre aber, der ikke ser, ikke hører og ikke taler. Problemet Islam har længe stået som elefanten midt i rummet, som man ikke kan få øje på men blot går i en stor bue udenom. 

Politikerne ser ikke konsekvenserne af deres vanvittige politik på udlændingeområdet. De har lukket øjnene for Islams negative indflydelse overalt i Danmark med stigende vold og kriminalitet, og klansamfund hvor danske myndigheder er forment adgang.

De ser bort fra, hvad der foregår i de store parallelsamfund, hvor der leves efter Islams love og ikke efter de danske, hvor kønnenes ligestilling er et ukendt begreb, og hvor vold hører til dagens orden og er en del af børneopdragelsen.

De ser ikke de maltrakterede unge danske mænd og drenge, der har været i nærkontakt med en flok hyæner, der lige skulle have en glad aften i byen med lidt dominansvold.

De ser ikke, hvad det gør ved et ungt menneske at opleve denne afstumpede voldsparathed, blot fordi man var alene på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 

De ser ikke forældrenes smerte, når de står ved hospitalssengen og ser på deres søns smadrede ansigt og brækkede ribben efter spark og slag fra hyæner i flok.

De ser ikke sorgen hos de forældre, der står ved kisten med deres barn, som ikke overlevede mødet med en muslimsk vanvidsbilist, der foretrækker at køre bil, som man gør i hans forældres hjemland.

De ser ikke angsten i øjnene på de unge piger, der går alene hjem en mørk aften, angsten for, hvad der lurer i mørket af sexhungrende mørkemænd, der ser det som deres ret at voldtage en ”uren” dansk pige.

Politikerne hører ikke skrigene fra alle de piger og unge kvinder, der må lægge krop til herrefolkets lyster. De hører ikke den tilbagevendende gråd ved erindringen om den hæslige oplevelse. 

De hører ikke det had mod os danskere, der bliver udspyet i det voksende antal moskeer, som de samme politikere med begejstring har giver byggetilladelse. Og skønt hadet har runget i årevis, vender de stadig det døve øre til.

De hører ikke protesterne fra alle de danskere, der aldrig er blevet spurgt, om de ønsker denne befolkningsudskiftning. De lytter kun til sig selv. 

Politikerne taler ikke om alle de danskere, der lever i utryghed, fordi udviste farlige kriminelle går frit rundt overalt, fordi ”de har udstået deres straf”. Politikerne vil ikke tale om, at straffen ikke er udstået, da udvisning af Danmark var en del af straffen.

De nægter kategorisk at tale om problemet Islam, den politiske korrekthed er vigtigere end danskernes sikkerhed og Danmarks fremtid som et kristent demokrati.

At regere et land er et fagområder, som hverken kræver uddannelse eller nogen form for kompetence. Resultatet bliver så også derefter.

De tre aber skal aflives, og islamiseringen af Danmark skal sættes øverst på den politiske dagsorden, hvis der også skal være et Danmark til vores efterkommere, et demokratisk og fredeligt Danmark og ikke et ødelagt og uroplaget område domineret af Islam.