Lørdag den 11. august 2018 kl. 21:56 blev der via 112 anmeldt et slagsmål imellem ca. 15 personer i Storegade i Randers ud for nr. 15.
I forbindelse med slagsmålet blev en 22 årige mand stukket med kniv tre gange, med skade på den ene arm og maveregionen til følge.
Pågældende er stabil, men var ved ankomsten til sygehuset i livsfare, som følge af de påførte knivstik.
Den tilskadekomne er fra Aarhus.
Østjyllands Politi var hurtigt på stedet med flere patruljer, hvilket førte til anholdelse af den ene gerningsmand til overfaldet tæt på gerningsstedet.
Den anholdte er en lokal mand på 26 år.
Ud fra vindeafhøringer på stedet blev det oplyst, at der var flere personer om overfaldet, hvorfor politiet eftersøger yderligere gerningsmænd til sagen.
Der foreligger for nuværende ingen motiv til slagsmålet, så der foregår et større efterforskningsarbejde for politiet i forbindelse med sagens opklaring.
Østjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen.