Knivstikkeri i Brabrand

Foto: Rigspolitiet.

Mand stukket med kniv i Bazar Vest

En 44-årig mand blev i går sigtet for grov vold mod en 39-årig mand. Kl. 19.07 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med en kniv i Bazar Vest  i Brabrand. En patrulje på stedet kom i kontakt med forurettede, en 39-årig mand. Han forklarede, at han var blevet stukket i armen med foldekniv af en person, han kendte.

Den 39-årige havde fået et dybt snitsår, som blev behandlet på skadestuen. Den formodede gerningsmand blev anholdt af en patrulje, der fandt ham i området. Her blev han sigtet for episoden.

Det er Østjyllands Politis klare opfattelse, at overfaldet skete i forbindelse med en intern stridighed de to imellem. Ingen af de to har efter politiets overbevisning relation til en bandegruppering.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb