Site icon 24NYT

Knivstikkeri i Esbjerg

Tidligere i dag, 17. marts 2020, skete der en hændelse på Østergade i det centrale Esbjerg, hvor en mand sidst i 40’erne blev stukket med kniv. Manden er uden for livsfare, og Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en mistænkt i sagen.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 1034, og man sendte øjeblikkeligt patruljer og ambulancepersonale til stedet. Der blev ydet førstehjælp til den forurettede mand, og han befinder sig i øjeblikket på hospitalet, hvor han er erklæret uden for livsfare som følge af knivstikkeriet.

Syd- og Sønderjyllands har foretaget anholdelse af en kvinde sidst i 40’erne, som er mistænkt i sagen. Politiet kan oplyse, at der er en relation mellem gerningspersonen og den forurettede, men på nuværende tidspunkt kan man ikke udtale sig yderligere om omstændighederne omkring knivstikkeriet. Det sker af hensyn til politiets videre efterforskningsarbejde, oplyser den ansvarlige for politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Lars Bjerregaard.

”Vores efterforskning skal nu have belyst hændelsesforløbet før, under og efter hændelsen, og dét arbejde skal afsluttes, før vi kan udtale os yderligere om sagen,” siger Lars Bjerregaard, der tilføjer, at politiets efterforskning består af tekniske undersøgelser, afhøringer af forurettede og den mistænkte samt af forskellige vidner.

Anklagemyndigheden ventes i løbet af i dag eller i morgen tidlig at tage stilling til, hvornår der i givet fald skal ske fremstilling af den anholdte kvinde.

Exit mobile version