Site icon 24NYT

Knuste bilruder og tyveri af værdigenstande

Natten til tirsdag har Østjyllands Politi igen fået flere nye anmeldelser om indbrud i personbiler og tyveri/forsøg på tyveri af værdigenstande.

På Skejbygårdsvej i Risskov er der blandt andet blevet stjålet et batteri til en nøgle, hvor gerningsmanden havde knust højre forreste siderude til en bil. En anden bilejer har i perioden fra torsdag d. 19/1 kl. 17.00 til fredag d. 20/1 kl. 10.30 fået knust forreste højre siderude og rodet handskerummet igennem.

På Thomas Nielsens Gade i Aarhus C har politiet også fået en ny anmeldelse om, at der i samme periode som i ovennævnte tilfælde var blevet knust en rude til en personbil. Heller intet blev umiddelbart stjålet i dette tilfælde.

I Lystrup er der mandag formiddag mellem kl. 11.00 og 12.00 blevet begået et tyveri fra en personbil, der havde holdt parkeret på Lystrupvej. Ligeledes opdagede en borger, at der i løbet af weekenden var blevet begået indbrud i en personbil på Kirkegade i Randers C.

Østjyllands Politi efterforsker de mange anmeldelser om indbrud i personbiler og opfordrer fortsat borgerne til at anmelde det, hvis de opdager noget mistænkeligt eller har haft indbrud i deres biler. Vi opfordrer derudover til, at man aldrig efterlader værdigenstande i bilen. Fjern også tasker og poser, så tyvene ikke har noget at gå efter.

Exit mobile version