Københavnere trodser psykisk sygdom og misbrug og kommer i job og uddannelse

Foto: Colourbox

Kranfører, kirketjener og møbelsnedker er nogle af de job, som mennesker med psykiske lidelser og misbrugsproblemer har fået, efter de har deltaget i et særligt program. Op mod 62 procent af deltagerne er nu i job eller uddannelse.

Psykiatriske diagnoser og misbrug behøver ikke at være en hindring for at få et job eller begynde på en uddannelse.

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har succes med at hjælpe borgere, der har et misbrug eller en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller depression.

I et særligt program kaldet IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er 216 ud af 347 deltagere med en psykisk sygdom – svarende til 62 procent – kommet i job eller uddannelse gennem IPS-programmet.

Derudover deltager 127 københavnere med et misbrug i IPS-programmet. 25 procent af dem har fået et arbejde eller er gået i gang med en uddannelse.

LÆS OGSÅ:  Medarbejderne i byggeriet arbejder færre timer

”Dette projekt viser, at hvor der er vilje er der vej – og det er glædeligt. Psykisk sygdom og misbrug er heldigvis ikke ensbetydende med, at man ikke kan klare et arbejde. Et arbejde eller en uddannelse giver struktur i hverdagen og mulighed for at være en del af et fællesskab. Det kan også give den enkelte mere værdighed, større selvbestemmelse og gøre oplevelsen af være stigmatiseret mindre,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Kirketjener og kranfører
Borgerne er kommet ud i job som for eksempel pedel, møbelsnedker, kirketjener, kranfører og pædagogmedhjælper eller er begyndt på studier på universiteter og seminarier.

IPS går ud på, at sagsbehandlere og kontaktpersoner hjælper borgeren med at finde ud af, hvad han eller hun gerne vil og med at nå målet. Det kan være hjælp til at skrive ansøgningen, at aflevere ansøgningen, at gå med til jobsamtalen og støtte og give gode råd, når borgeren begynder på en arbejdsplads eller i en uddannelse.

LÆS OGSÅ:  Publikum indtager scenen sammen med Det Kongelige Kapel

Sideløbende med at borgerne er i IPS-programmet, går de også i behandling for deres psykiske lidelser eller for deres misbrug, hvilket er en afgørende faktor for at de er rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet eller ud i studielivet.

Borgerne søger job og uddannelser på lige vilkår med alle andre, men blot med støtte fra IPS-teamet.

Ønsket om at komme i job eller uddannelse skal komme fra den enkelte selv. Og det er helt op til deltagerne selv, om de vil sige til arbejdsgiveren eller kollegerne eller studiekammeraterne, at de har et misbrug eller en diagnose.

Fakta:

IPS bygger på 7 principper:

  1. Ingen eksklusion – alle med lyst til at deltage er velkomne
  2. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  3. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse på almindelige vilkår
  4. Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt
  5. Jobsøgning starter hurtigt efter borgeren er begyndt i programmet
  1. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
  1. Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg
LÆS OGSÅ:  VIDEO: HER ER BOMBEMANDEN

Københavns Kommune samarbejder med Region Hovedstaden Psykiatri om IPS for psykisk syge ledige.

I IPS misbrug samarbejder Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning og Socialforvaltning, som har ansvar for misbrugsbehandlingen.

Fra 2012-2015 var IPS-projektet i København finansieret af midler fra et forskningsprojekt, som har undersøgt IPS-indsatsen i Danmark.

Kommentarer