Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation, ønsker efter TV-2 Lorry’s afsløring af spildevandsudslip i Øresund, fra 2014-2018, en undersøgelse af de to borgmestres viden og adfærd i relation til miljøsvineriet. Det er de to miljøborgmestre fra Enhedslisten, Morten Kabell og Ninna Hedager Olsen, som har været politisk ansvarlige for al udslip.
På mødet i går i teknik- og miljøudvalget, fremkom imidlertid ingen oplysninger om mange års miljøsvineri under Enhedslistens ledelse.
“Jeg føler mig i den grad ført bag lyset”, siger Dansk Folkeparti’s miljøordfører, Finn Rudaizky.
“Skandalen er jo langt større end nogen havde kunnet forudse. Der er derfor brug for endnu en undersøgelse. Nemlig en undersøgelse af hvordan det fandt sted i årevis uden at borgmestrene fik politisk godkendelse for udledningerne. Og vi må til bunds i spørgsmålet, hvorfor borgmestrene fra Enhedslisten ikke afværgede miljøsvineriet”, fortsætter Finn Rudaizky.