Københavnske museer i børnehøjde

København summer af liv i løbet af sommeren. Caféer, restauranter, museer og barer emmer af lokale og turister, der nyder livet og ferien. Ved første øjekast kan det være svært at få øje på børnene i det store mylder af voksne aktiviteter, men København byder faktisk ind med masser af fantastiske øjeblikke for de mindre. Vi ser her på en lille håndfuld idéer til leg, sjov og forundring for de mindre i den Københavnske sommer.

 

Leg med videnskab på Experimentarium

Det kan for ethvert barn lyde som lidt af en lidelse at skulle kæmpe sig igennem et museumsbesøg med mor og far. København byder ind med et væld af museer, der dog mest af alt appellerer til det voksne publikum. Men der er også god portion sjov for de små mennesker, når de Københavnske museer skal besøges. Et af dem er Experimentarium i Hellerup. Her er tale om et videnskabs-museum i absolut børnehøjde, hvor de små kan få lov til at lege med videnskaben via finurlige praktiske udstillinger og opsætninger.

 

Klæd dig ud på Arbejdermuseet

Formidling af danskernes arbejdsliv igennem de seneste 150 år. Det lyder allerede som noget der kun er for voksne og som ville kede et barn på det grusomste. Men Københavns Arbejdermuseum er det stik modsatte. Igen får børnene lov til at lege og klæde sig ud i forskellige kostumer i historiske settings, så de får en sjov og anderledes opfattelse af det historiske arbejderliv i Danmark gennem årene.

Verdens mindste, men hyggeligste børnemuseum

Børnemuseet på Frederiksberg er, som navnet antyder, virkelig et sted for børn. Alle børn i alderen 3 til 12 år vil få stor glæde af det lille hyggelige museum, hvor der kan modelleres og tegnes, så man får muligheden for at lave sin egen lille børne poster. Far og mor kan også være med i de hyggelige omgivelser, hvor der serveres kaffe og kage ved de små borde.

 

Udforsk planeterne og universet på Planetarium

Ikke langt fra Børnemuseet kan børn i alle aldre, og de voksne, få et sjovt og anderledes indblik i universet og planeterne. Planetarium er som skabt for det nysgerrige børnesind og leverer formidling i absolut topklasse, hvad angår børn. Her er der både udstillinger og filmvisninger og en lille fin butik med sjove rum-gadgets. Man går helt sikkert derfra med et sjovt og finurligt indblik i universets skabelse og livets store spørgsmål.

 

Nationalmuseet i børnehøjde

Nationalmuseet i indre by har i den grad gennemgået en forvandling over de senere år. Det er i stigende grad blevet klart mere orienteret mod de mindste, så der er i dag mulighed for at selve de små børn kan få en fantastisk og medrivende oplevelse. Især det store legerum i stueplan byder ind med historisk formidling, hvor børnene kan lege i interaktive udstillinger og klæde sig ud i diverse historiske dragter.

 

Slip fantasien løs og gå på opdagelse i København

Der er et væld af aktiviteter, som hele familien kan deltage i overalt i København. København er i sig selv en historisk by med mange fine seværdigheder, som selv de mindste vil kunne finde interessant. Det handler bare om at være lidt kreativ. En kanalrundfart har alle dage inspireret selv de mindste børn og her kan de voksne også få sig en historisk oplevelse fra den Københavnske vandside.