Site icon 24NYT

Kørte i modsat bane og ramte lastbil frontalt: 67-årig dræbt

Dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen. Ved hjælp af de nye mobile overledninger kan trafikken hurtigt ledes over i modsatte spor og køre dobbeltrettet ved uheld, vejarbejder eller som her ved broløbet i september.

Natten til mandag kl. 04.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket en alvorligt færdselsuheld på Randersvej ved Gl. Estrup i Auning, hvor en personbil var kommet over i den modsatte kørebane og kørt frontalt ind i en lastbil.

I personbilen sad en 67-årig mand, der kort efter blev erklæret død. Hans pårørende er underrettet. Den 37-årige mand, der førte lastbilen, kom umiddelbart ikke til skade ved uheldet. Det er endnu uvist, hvorfor personbilen havnede i modsatte kørebane, men der blev tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge uheldet nærmere.

Vejen var spærret det meste af morgenen, mens oprydningsarbejdet stod på. Kl. 07.48 blev der atter åbnet for trafikken.

Exit mobile version