Kongehuset har netop udsendt følgende meddelse til pressen vedr- Prins Henrik:
“Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har siden søndag den 28. januar været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge.
Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet.
Prins Henrik vil i dag blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.
Efter endt behandling vil Hans Kongelige Højhed tage ophold på Fredensborg Slot. I denne forbindelse vil Hendes Majestæt Dronningen i dag tage residens på Fredensborg Slot.”