Med præcis én måned til valget til EU-Parlamentet foreslår den konservative spidskandidat, Pernille Weiss, ifølge Berlingske, at det skal være nemmere for danske virksomheder at skaffe arbejdskraft fra bl.a. Afrika.
”Afrikanere og andre, som vil arbejde i EU, skal modtages på en langt mere positiv måde end i dag, og så skal der indledes et tæt samarbejde med de afrikanske lande. Migranter skal ikke ses som trussel. Alle skal være velkomne. Sådan skal det være i Europa”, siger Pernille Weiss.
Både K-formand og justitsminister Søren Pape Poulsen (K), politisk ordfører Mette Abildgaard (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) tager imidlertid afstand fra den melding. “Det er ikke De Konservatives politik, at millioner af afrikanere kommer til Europa og Danmark“, siger de.