Omfattende skriftligt materiale viser ifølge Berlingske, at topfolk i Carlsbergs indiske datterselskab i månedsvis har medvirket til systematisk at betale indiske embedsmænd kontantbeløb under bordet. Ifølge eksperter ligner betalingerne klar bestikkelse.
I bryggerikoncernens officielle antibestikkelses- og korruptionspolitik hedder det i dag, at man ønsker at drive forretning med det ”højeste niveau af ærlighed og integritet”. Ingen medarbejdere må give penge eller andet af værdi til embedsmænd med henblik på at sikre en ”upassende fordel”. På papiret er Carlsbergs holdning altså klar: Man er i dag imod enhver form for smørelse, bestikkelse og korruption.
I 18 måneder i 2015 og 2016 skal højtplacerede nøglepersoner i Carlsberg Indien imidlertid have medvirket til systematisk bestikkelse af lokale embedsmænd for at få tilladelser til at brygge og sælge øl.
De indiske betalinger stiller Carlsberg i særligt dårligt lys, mener Lars Johannsen, lektor ved Aarhus Universitet. ”Det fremstår jo dobbeltmoralsk, når Carlsberg samtidig har brandet sig så kraftig på at være en samfundsansvarlig virksomhed”.
24NYT: Carlsberg-skandalen i Indien føjer sig til en lang række lignende skandaler i dansk erhvervsliv.
I kartelsagen i nedrivningsbranchen i 2016 har en række af de største danske nedbrydningsfirmaer således været mistænkt for i årevis at have delt oplysninger om hinandens priser. Mellem 10-20 personer og virksomheder er blevet sigtet.
Luftfartsselskabet SAS har været involveret i kartelsager to gange. Senest er SAS af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 millioner euro i en større kartelsag om fragtpriser.
Blot tre år efter Carlsberg fik en bøde på 465 mio. kr. i en tysk kartelsag, er Carlsberg og Royal Unibrew i 2017 blevet anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Grønland.
Danske Bank og Nordea har igennem flere år været benyttet til hvidvask af milliarder, som stammede fra russiske kriminelle.
Malingkoncernen Hempel har i 2016 fået en bøde på 220 mio. kr. for bestikkelser, der er foregået i Tyskland, Cypern, Grækenland og i Asien.
Når Danmark i Transparency Internationals årlige korruptionsindeks gang på gang får topkarakterer som verdens mindst korrupte land, skyldes det, at Transparency International ikke måler på den faktiske korruption i Danmark, men gengiver ukritisk danske eksperters subjektive rapporter om korruptionsniveauet i Danmark, der typisk har et holdningsmæssigt og propagandistisk filter.
Selv om Transparencys korruptionsindeks ikke viser, hvor korrupt Danmark reelt er, tror de fleste danskere, at Danmarks fine placering i korruptionsindekset afspejler virkeligheden. I dansk selvforståelse er vi nemlig for rene til noget så griset som korruption.