KORRUPTION: Et uskønt billede af Danmark

Hvidvask-skandalerne i Danske Bank og Nordea har ødelagt danske finansielle virksomheders omdømme og ry i udlandet. Men korruption trives også andre steder i dansk erhvervsliv, hvilket bestikkelsesskandalen hos malingfabrikanten Hempel er et eksempel på. Det skriver Berlingske.

Både Danske Bank, Nordea og Hempel har fine værdier og retningslinjer i relation til samfundsansvar, men alligevel har de hvidvasket penge og udbetalt bestikkelse over flere år.

Hempels danske hovedkontor har i 12 år kendt til bestikkelsen, men har vendt det blinde øje til.

Det var i Tyskland, at de største beløb fik lov til at gå under radaren. Returkommissioner blev betalt under dække af donationer, gratis produkter, rabatter og ydelser for konsulentbistand. Kunderne modtog gaver, kontanter eller andre fordele for at vælge netop Hempels produkter og ydelser.

Ca. 50 Hempel-medarbejdere er blevet fyret, siden bestikkelsessagen, der har kostet Hempel en rekordstor bøde på 220 mio. kr., begyndte at rulle i 2016.

I Danmark har vi den selvopfattelse, at vi er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Denne selvopfattelse bygger imidlertid på løgne om det hæderlige Danmark og Danmarks smarte gradbøjning af begrebet ”korruption”. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)