Korruption i forsikringsbranchen

Tilstandsrapporten er tænkt som en sikkerhed for huskøber samtidig med, den er afgørende for, hvilke skader forsikringen dækker. Men fagfolk fortæller om et system, hvor økonomiske interesser påvirker rapporterne, skriver Børsen.

”Både mængden af fejl og måden, skaderne bliver beskrevet på i tilstandsrapporten, kan få direkte betydning for køberens mulighed for senere at få dækket en skade af ejerskifteforsikringen. Et stort problem er upræcise tilstandsrapporter og overrapportering, hvor der bliver taget flere forbehold, end der burde. Det, man ser gang på gang, er, at der bliver skrevet for mange forbehold ind i tilstandsrapporterne, og det bliver skrevet på en måde, så forsikringen senere kan fritage det i sin dækning. Det skyldes, at der er økonomiske interesser på spil.

Tilstandsrapporten er nøglen til, at køber kan få en ejerskifteforsikring. Rapporterne bliver ofte bestilt gennem forsikringsselskaber. Mange virksomheder med bygningssagkyndige får deres opgaver gennem forsikringsselskaber via den såkaldte forsikringsbestillervej. Forsikringsselskabet sender her opgaven videre til en virksomhed, som udarbejder rapporten. Og ifølge flere bygningssagkyndige er udfaldet, at der dels tages flere forbehold i rapporterne, ligesom skaderne beskrives mere generelt, end der er belæg for.

Forsikringsselskaberne påvirker de bygningssagkyndiges faglige vurderinger. For huskøberne betyder det, at den manglende præcision i tilstandsrapporterne gør det senere vanskeligere få en skade dækket på deres ejerskifteforsikring”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)