Den øverst ansvarlige embedsmand i Greve Kommune er fritaget for tjeneste. Det er udfaldet af et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften.
Det sker som en konsekvens af private indkøb foretaget via et kreditkort udstedt af Greve Kommune.
Kommunaldirektør Claus Thykjær har erkendt, at han har brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet billetter til ishockey, indbetaling via MobilePay-tjenesten samt indkøb for 2300 kroner. Indkøbene blev foretaget i Rema1000, Irma og Circle K.