Toppolitikere, parlamentsmedlemmer og erhvervsbosser fra flere lande er blevet fældet i den store Petrobras-skandale fra Brasilien, som også trækker tråde til Mærsk.
Mærsk betalte nemlig et tocifret millionbeløb til en agent, som er under mistanke for at have brugt bestikkelse til at sikre Mærsks tankdivision store kontrakter i Brasilien. Det skriver Berlingske.
Mistanken om mulig bestikkelse har hængt over A.P. Møller – Mærsk i flere år. En tidligere Petrobras-chef, Paulo Roberto Costa, har i et underskrevet vidneudsagn forklaret, at han har modtaget millioner i bestikkelsespenge fra agenten Wanderlay Gandra, som var ansat af Mærsk.
Den hæderkronede danske virksomhed er således havnet i verdenshistoriens største bestikkelsesskandale.