KORRUPTION: Tidligere politichef tiltalt for bestikkelse

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen er ifølge B.T. blevet tiltalt for at modtage bestikkelse.

Samtidig er konsulenten Mariann Færø, der også er Bettina Jensens veninde, blevet tiltalt for at yde bestikkelse.

Bettina Jensen blev fyret fra Rigspolitiet i 2017. Blot få uger efter kom det frem, hvordan hun havde hyret to veninder til at udføre konsulentarbejde for adskillige millioner kroner.

Aftalerne blev indgået, uden at opgaverne havde været i udbud, som opgaver i den størrelsesorden ellers skal.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)