På Det Palæstinensiske Selvstyres anmodning var FN’s Sikkerhedsråd på ny indkaldt til at afholde et møde for at drøfte israelske “krænkelser” og “aggressioner” imod palæstinenserne. Selvstyret krævede også, at Sikkerhedsrådet skulle drøfte den påståede fortsatte israelske “belejring” af den Hamas-styrede Gazastribe.
Den slags møder i Sikkerhedsrådet er blevet rutine og ender næsten altid med erklæringer, som fordømmer Israel, efter en høring med klager fra Selvstyrets repræsentanter over Israels påståede “krænkelser” og “aggressioner.”
Men på mødet i Sikkerhedsrådet, som blev afholdt i slutningen af juli, lød der ikke et ord om menneskerettighedskrænkelser og aggressioner begået af Selvstyret på Vestbredden og Hamas i Gazastriben.
Sikkerhedsrådet hørte intet om de mere end 75 palæstinensiske brugere af de sociale medier, politiske aktivister og journalister, som er blevet arresteret af Selvstyrets sikkerhedsstyrker på Vestbredden inden for de seneste uger.
Arrestationerne har fundet sted i en reaktion på omfattende protester imod anti-korruptionsaktivisten Nizar Banats død, idet han ifølge rapporter blev tævet ihjel af palæstinensiske sikkerhedsfolk, som brød ind i hans hjem i byen Hebron.
Sikkerhedsrådet hørte ingen vidnesbyrd fra nogen af de mange, som blev arresteret af Selvstyrets sikkerhedsstyrker, eller detaljerne om de forskellige former for tortur, som disse blev udsat for under deres indespærring. Kvinder blev slæbt af sted ved håret, udsat for seksuel chikane og slået med stokke af Selvstyrets sikkerhedsfolk. Nogle af kvinderne og journalisterne klagede over, at de sikkerhedsfolk, som tævede dem, også stjal deres mobiltelefoner og kameraer for at forhindre dem i at dokumentere demonstrationerne imod Banats død.
Banat, anti-korruptionsaktivist og højlydt kritiker af Selvstyrets ledelse, blev angiveligt tævet til døde den 24. juni af mere end 20 palæstinensiske sikkerhedsfolk.
Der er gået mere end en måned siden det brutale drab på denne mand, men Sikkerhedsrådet har ikke fundet tid til at forholde sig til denne alvorlige hændelse. Hvorfor har Sikkerhedsrådet indtil nu ikke afholdt et hastemøde for at fordømme den palæstinensiske ledelse? Fordi Banat blev dræbt af Selvstyrets sikkerhedsfolk, ikke af israelske soldater.
På aftenen for Sikkerhedsrådets møde optrappede Selvstyret sine indgreb mod offentlighedens friheder, herunder mediernes, øjensynlig som del af dets forsøg på at bringe sine kritikere til tavshed og hindre verden i at få kendskab til de palæstinensiske sikkerhedsfolks undertrykkende tiltag imod deres egen befolkning.
Palæstinensiske sikkerhedsfolk blev sendt ud for at lukke kontorer tilhørende J-Media, et privat palæstinensisk nyhedsbureau i Ramallah, ejet af journalist Ala al-Rimawi. Den officielle grund man angav for nedlukningen var, at bureauet ikke havde indhentet den rette licens fra det palæstinensiske informationsministerium. Rimawi selv blev imidlertid arresteret for nogle uger siden af Selvstyrets sikkerhedsstyrker på en mistanke om at have deltaget i protesterne imod drabet på Banat og for at have “fornærmet” ledende Selvstyrefolk.
På aftenen for Sikkerhedsrådets møde fyrede Selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, tillige direktøren for Det Palæstinensiske Nationale Bibliotek, Ehab Bessaiso, for at have fremsat kommentarer på sociale medier, hvor han havde kritiseret drabet på Banat.
Bessaiso, tidligere kulturminister i Selvstyret, havde på sin Facebook-side skrevet om drabet på aktivisten:
“Intet retfærdiggør begåelse af en forbrydelse. Drab på et menneske er en forbrydelse, uanset hvor utydeligt, tvetydigt og følelsesladet billedet forekommer. Meningsforskelle er et rum for interaktion, diskussion, frihed, vrede, refleksion, udvikling og korrektion. Meningsforskelle er ikke en epidemi, en nødsituation, eller en berettigelse til blodsudgydelse og ophidsen.”
Lukningen af nyhedsbureauet og afskedigelsen af direktøren for Det Palæstinensiske Nationale Bibliotek er åbenbart ikke noget, der interesserer Sikkerhedsrådet eller internationale menneskerettighedsorganisationer.
Palæstinensiske journalister, som bor i Selvstyret på Vestbredden, klager fortsat over, at de regelmæssigt bliver opsøgt og skræmt af de palæstinensiske sikkerhedsstyrker. Denne anklage er dog tydeligvis ikke noget, der af Sikkerhedsrådet eller FN’s Generalforsamling anses for at udgøre menneskerettighedskrænkelser eller aggression. Hvorfor? Gerningsmændene er palæstinensere, ikke israelere.
Organisationen Palestinian Coalition for Accountability and Integrity (AMAN) har sagt, at de har modtaget informationer fra offentligt ansatte i Selvstyret, som talte om trusler og intimidering for at have udtrykt deres synspunkter offentligt.
“Flere offentlige institutioner har udsendt mundtlige instrukser, ifølge hvilke et antal ansatte blev truet med at blive afskediget fra socialforvaltningen,” udtalte AMAN. “Disse ukorrektheder rammer enhver ansat i det offentlige, som kommenterer på sociale medienetværk eller deltager i fredelige forsamlinger og fordømmer drabet på den politiske og sociale aktivist Nizar Banat.”
Gruppen sagde, at de havde sendt et brev til premierminister i Selvstyret, Mohammad Shtayyeh, og understreget vigtigheden af at afpolitisere den offentlige samfundsforvaltning og gøre den neutral. “Enhver palæstinensers ret til menings- og udtryksfrihed bør respekteres,” skrev gruppen i brevet. “AMAN og civilsamfundsorganisationer overvåger udviklinger, som påvirker de offentlige frihedsrettigheder over hele Palæstina, især efter henrettelsen af den politiske og sociale aktivist Nizar Banat.”
Det er vel unødvendigt at sige, at advarslerne fra AMAN og andre palæstinensiske menneskerettighedsgrupper ikke er nået frem til Sikkerhedsrådet eller siderne i nogen større vestlige aviser.
Sikkerhedsrådet og resten af det internationale samfund vil fortsat ignorere, ikke blot hvad Selvstyret forøver mod sin egen befolkning på Vestbredden, men også menneskerettighedskrænkelser begået af Hamas i Gazastriben.
Palæstinensiske ofre og menneskerettighedsgrupper kan fortsat råbe så meget, de vil; deres stemmer og klager når aldrig frem til hallerne eller korridorerne i FN i New York.
Sikkerhedsrådet har uden tvivl aldrig hørt om Emad Al-Tawil, en 27-årig palæstinenser, som døde den 25. juli efter at være blevet tævet af sikkerhedsfolk fra Hamas. Tawil var bosiddende i flygtningelejren Nuseirat i Gazastriben.
Organisationen Palestinian Independent Commission for Human Rights (ICHR) har opfordret Hamas til at undersøge omstændighederne ved hans død.
Ifølge ICHR tog en politistyrke på omkring 40 personer fra Hamas den 25. juli kl. ca. 16 om eftermiddagen ud til Hosni Al-Tawil’s hus i Nuseirat-lejren.
“Omkring 15 medlemmer gik ind i huset og begyndte at undersøge det overalt, og søgningen fortsatte i godt en times tid,” ifølge vidnesbyrd som ICHR har modtaget. “I løbet af denne undersøgelse ankom medlemmer af Al-Tawil-familien og forsøgte at komme ind i huset, men politiet forhindrede dem i det og gik til angreb på Emad Abdul Aziz Al-Tawil ved at skubbe til ham, slå ham og banke ham med næver og stokke overalt på kroppen.”
Godt 30 minutter efter at styrkerne havde forladt stedet, begyndte Al-Tawil at klage over smerter i brystet og vanskeligheder med at trække vejret. Efter at han havde kastet op, bragte medlemmer af hans familie ham til en nærliggende klinik, hvor han blev erklæret død.
“ICHR mener, at politifolks adfærd og vold såsom tævning af borgere på en uberettiget måde kræver en alvorlig undersøgelse for at sikre implementeringen af og respekten for loven, samt udstedelsen af de nødvendige bestemmelser for ansatte ved politiet om at respektere menneskerettighederne,” sagde gruppen.
Sikkerhedsrådet og de internationale menneskerettighedsorganisationer og journalister har sandsynligvis ikke hørt om Hassan Abu Zayed, en 27-årig palæstinenser fra Gazastriben, som blev skudt og dræbt af “grænsevagter” fra Hamas den 23. juli. Abu Zayed befandt sig i en bil sammen med to af sine venner, da militsfolkene fra Hamas åbnede ild imod dem under påskud af, at de ikke standsede ved et checkpoint.
ICHR har efterlyst en grundig kriminalefterforskning af sagen. Gruppen har også krævet, at Hamas giver menneskerettighedsaktivister lov til at besøge den afdøde mands venner, som er tilbageholdt af Hamas og som er hovedvidnerne til hændelsen.
Ligeledes er Sikkerhedsrådet aldrig blevet indkaldt til et hastemøde for at drøfte sagen om Shadi Nofal, 41 år, som døde i et Hamas-fængsel den 5. juli.
Ifølge ICHR’s dokumentation blev Nofals helbredstilstand forværret og han blev overført til Al-Aqsa Martyrs Hospital, hvor han gennemgik et hjertegenoplivningsforsøg, inden han blev bragt til intensivafdelingen. To dage senere blev han udskrevet, men forblev under observation. Han blev sendt tilbage til fængslet og om morgenen den 5. juli blev han sendt tilbage til intensivafdelingen på Al-Aqsa Martyrs Hospital, hvor han blev erklæret død.
De palæstinensiske menneskerettighedskrænkelser og indgreb mod politiske aktivister og journalister bliver ignoreret, ikke kun af FN, men også af Biden-administrationen.
I stedet for at presse de palæstinensiske ledere til at holde op med at fængsle, torturere og dræbe deres befolkning leder Biden-administrationen, absurd nok, efter måder, hvorpå den kan styrke Selvstyrets ledelse.
Set med Biden-administrationens øjne betyder en styrkelse af de palæstinensiske ledere tilsyneladende at give palæstinensiske sikkerhedsfolk lov til at tæve politiske aktivister til døde, slæbe kvinder af sted ved håret i Ramallahs gader og fængsle og intimidere journalister. Imens fører Sikkerhedsrådets medlemmer deres uberettigede besættelse af Israel til nye højder, mens palæstinensere føres i fængsel eller til gravpladsen af Selvstyrets eller Hamas’ folk.
Khaled Abu Toameh er en prisvindende journalist med base i Jerusalem.