Kriminalisering af “påvirkningsvirksomhed”, der tilsyneladende stammer fra Rusland


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 blev dækket bredt i de russiske medier, mens de danske medier holdt sig til ukrainske og amerikanske kilder, lige som regeringen har benyttet EU’s specialgruppe East Stratcom som kilde. Konklusionen har været, at Rusland stod bag nedskydningen.

Ukraines efterretningstjeneste lagde samme dag en video med lyden af, hvad der tilsyneladende er separatisters telefonsamtaler om nedskydningen, på nettet. Russiske lydteknikere fortæller, at der er tale om en dårlig sammenklipning. En af de medvirkende bekræfter, at han er på optagelsen, men at den stammer fra en anden dag og et andet sted.

East Stratcom – den strategiske kommunikationsgruppe øst – blev dannet i 2015 med det formål at imødegå misinformationskampagner rettet mod EU fra især Ruslands side.  På deres hjemmeside EU vs Disinfo er skribenterne anonyme, og de er ikke tilmeldt pressenævnet. Da de beskyldte hollandske medier for at sprede misinformation og bl.a. passagerflyet, fordi historierne ikke svarede til East Stratcoms egen kilde i “Promote Ukraine NGO”, stævnede de hollandske medier dem for injurier. Både den hollandske presse og store dele af parlamentet ønsker deres hjemmeside lukket.

En anden aktør er Digital Disinformation, der nævnes i Berlingskes artikel om de 11 eksempler på russisk disinformation, idet en forsker herfra udtaler, at “tiltaget i regeringens aktuelle lovforslag er nødvendigt”. Forskergruppen Digital Disinformation har katagoriseret et tweet med ordlyden “Russisk terrorist stjal vielsesring fra død passager” som værende neutralt. Et videoklip fra stedet fortæller dog en anden historie, idet ejendelene respektfuldt blev samlet sammen under oprydningen. Da den første hollandske undersøger ankom til stedet, roste han separatisternes arbejde under de vanskelige forhold.

Forsvarets Efterretningstjeneste nævnte i den årlige risikovurdering for 2017, og igen i 2018, nedskydningen af MH17 i 2014 som et hovedeksempel på russisk disinformation. Det var ikke blevet nævnt i de mellemliggende års risikovurderinger, men var nu pludselig et blandt få hovedeksempler.

Malaysias transportminister har udtalt, at der ikke findes beviser for, at Rusland var indblandet i nedskydningen af passagerflyet.

Rusland siges at have påvirket den amerikanske præsidentvalgkamp i forbindelse med valget i november 2016.

Den russiske virksomhed Internet Research Agency skal ved hjælp af flere hundrede falske konti på de sociale medier have spredt disinformation for at skade Hillary Clintons valgkamp og støtte Donald Trumps valgkamp. På Facebook blev der i perioden juni 2015 til maj 2017 indrykket cirka 3.000 annoncer fra omkring 470 falske konti, til en samlet udgift af 100.000 dollar. Annoncerne blev købt på normal vis. Langt størstedelen var dog ikke direkte relateret til valgkampen men omhandlede kontroversielle emner såsom våbenloven, LGBT, etnicitet og indvandring. Annoncerne nåede ud til 10 millioner mennesker, hvoraf de fleste først så dem, da valget var ovre. Facebook fortæller, at ¼ af annoncerne aldrig blev set af nogen, muligvis fordi der var valgt en for snæver målgruppe. Annoncerne var ikke målrettede svingstaterne, da ¾ af dem ikke var geografisk bestemte. Svingstaterne blev ellers afgørende for Trumps valgsejr, mens Clinton fik flest stemmer i landet. Hillary Clinton havde et kampagnebudget på 1,2 milliard dollar, hvilket var omkring det dobbelte af Donald Trumps.

Forsvarsministeriet skriver i eksempel 5: “Derudover infiltrerede russiske statssponsorerede hackere et af demokraternes interne netværk”. Omkring 30.000 e-mails blev efterfølgende lækket”. Dette er dog ikke bevist, da den demokratiske partiorganisation aldrig overdrog deres servere til FBI, og Wikileaks afviser, at en statslig aktør var involveret i lækket.

Rusland skulle have påvirket den franske præsidentvalgkamp i 2017. De skulle have spredt falske historier om topkandidaterne, men de russiske medier har snarere sporadisk refereret politikernes udtalelser i valgkampen. Ved hacking kom det frem, at Macron havde hemmelige konti på Bahamas, hvilket Marine Le Pen udnyttede i sin valgkamp. Hackningen var dog så simpel, at hvem som helst kunne have gjort det, mener Frankrigs chef for cybersikkerhed, og der er ifølge ham ikke tegn på, at Rusland står bag.

Le Pen skulle desuden have fået støtte fra russiske myndigheder. Støtten bestod i et regulært banklån i en russisk bank, da de franske banker havde nægtet at låne hende og Front National (nu National Samling) penge til valgkampen.

Blandt forsvarsministeriets eksempler på Ruslands disinformation er det kemiske angreb i den syriske by Duma den 7. april 2018. Ministeriet kan dog ikke angive nogen kilder, der kan godtgøre, at angrebet har fundet sted. East Stratcom har refereret til en pressemeddelelse fra WHO, hvor de referer til formodninger om et muligt angreb. En talsmand for WHO har direkte adspurgt af Jesper Larsen gjort det klart, at WHO aldrig har påstået, at de havde beviser for et angreb. Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben har ikke detekteret giftrester, der kunne stamme fra det påståede angreb.

Indsatser i EU og Frankrig mod fake news

Der udarbejdes i disse år lovgivning rettet mod misinformation, med skærpede straffe i forbindelse med valgkampe. I EU vil man med en handlingsplan mod disinformation “beskytte sine demokratiske systemer og offentlige debatter, særligt med henblik på Europaparlamentsvalget i 2019 og flere nationale og lokale valg i medlemslandene i 2020”. Ifølge Andrus Ansip, der er næstformand for Det Digitale Indre Marked, skal Handlingsplanen mod Disinformation “beskytte vores demokratier mod disinformation. Vi har set forsøg på at påvirke valg og folkeafstemninger, med indicier pegende mod Rusland som den primære kilde til disse kampagner”.

I Frankrig har den påståede russiske indblanding i præsidentvalget i 2017 været et argument for et udskældt lovforslag til bekæmpelse af ‘fake news’. Loven blev endeligt vedtaget i november 2018.