Site icon 24NYT

Krisen i folkeskolen bliver dybere og dybere

Den årlige statusredegørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet dokumenterer endnu en gang, hvor grelt det står til i folkeskolen, skriver Berlingske.

“Mens et af målene med reformen var, at 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne, var det i skoleåret 2021/2022 kun 68 procent af eleverne i 6. klasse, der var gode til at læse, og kun 75 procent, der var gode til matematik. Begge tal er lavere, end de var, da folkeskolereformen blev vedtaget. Samtidig er der kommet flere elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik.

Ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen viser da også, at 40 pct. af danskerne oplever, at kvaliteten i folkeskolen er forværret eller meget forværret de seneste ti år. Til sammenligning mener kun 14 pct., at kvaliteten er forbedret. Halvdelen mener, at det er blevet mindre eller meget mindre attraktivt at have et lærerjob, mens kun ti procent mener, at det er blevet mere attraktivt at være lærer. Det er dystre tal i en tid, hvor der er stor mangel på uddannede lærere i folkeskolen”.

Exit mobile version