Direktøren for Danske Erhverv, Brian Mikkelsen har netop holdt en moralprædiken for os i almuen, som han formaner til ’ikke at blive et lille stammefolk’. Brian med det store udsyn har nok ikke bemærket, at Danmark og danskerne har ellers været rigtigt dygtige til at modtage og integrere nye kulturstrømninger og immigranter fra udlandet. Vi har åbnet dørene for hollandske gartnere i 1600-tallet, senere tyske kartoffelbønder, polske landarbejdere og jødiske håndværkere samt senere tusindvis af vaskeægte flygtninge fra Zarens Rusland, Ungarn, Chile og Jugoslavien. Brian Mikkelsens lille stammefolk formåede også at absorbere revolutionære kulturstrømninger udefra som kristendommen, renæssancen, oplysningstiden, demokratiet, arbejderbevægelsen og kvindernes frigørelse.
For at befri os dumme bønder for vores snæversyn og intolerance mener Danske Erhverv i lighed med dansk Industri og Lars Løkke Rasmussen, at vi ville have godt af at importere mere end 50 000 afrikanere fra Ghana, Tunesien og hvem der ellers har lyst til at komme. Også parlamentarikeren fra helvede, den konservative Pernille Weiss mener, at ” 10 millioner afrikanske migranter skræmmer mig ikke”. Den store begejstring for uhæmmet import af eksotiske, fagligt udfordrede mennesker, som man finder hos regeringen, arbejdsgiverne og medierne skyldes naturligvis en stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter kompetente personer inden for næsten alle typer erhverv. Det har ikke været en udvikling, der er kommet som en tyv om natten. Den har været klart at se for den, som har øjne i hovedet. Vi har i mange årtier vidst, at vi omkring år 2020 ville have en andel af befolkningen på 20 procent over 65 år. Vi vidste også, at de gamle bliver ældre end tidligere generationer, hvilket betyder et accelererende behov for fagpersonale i sundheds- og omsorgssektoren. Det har vi så snakket en hel del om gennem årene, men fik jo aldrig gjort noget ved sagen.
Den danske samfundsplanlægning – bortset fra den grønne omstilling – hopper fra finanslov til finanslov uden at kunne sætte ambitiøse mål bare 20 år frem. Og når man ikke ved, hvor man skal hen, fører alle veje til målet. Vi vidste også for 30 år siden, at vi stod midt i en IT-revolution, der ville vende op og ned på vores arbejdsliv og private adfærd. Virksomhederne har været gode til at tilpasse sig udviklingen, men vi har som samfund sørgeligt forsømt at uddanne og træne befolkningen til de nye udfordringer. Således er lærlingeuddannelserne blevet groft negligeret, og nu sidder vi med smerten og kan forvente årtiers mangel på dygtige håndværkere.
Udbuddet af fagligt kompetente medarbejdere fjerner sig således mere og mere fra den stigende efterspørgsel, der især kræver dansktalende personale i hospitals-og plejesektoren. Der er også akut behov for flere hænder i hotel- og restaurationsbranchen. Vi mangler dygtige IT-folk, AI-specialister og teknikere til digitalisering, automatisering og robotindustrien. Da vi nu har forsømt at uddanne vores egne unge til fremtidens krav, ville det være en god plan B at gøre det attraktivt for kompetente europæere og asiater at flytte hertil for at bo og arbejde. Dette er imidlertid ikke en option for den danske formynderstat, som så skulle konkurrere med USA, Singapore og Schweiz om de kloge hoveder. Det ville betyde en dramatisk omlægning af den danske brandbeskatning af indkomst, aktier og nu også fast ejendom. Og den går jo ikke. Så hellere undvære. Eller iværksætte plan C, som bliver den, vi får: importen af mere end 50 000 afrikanere, som måske med undtagelse af hotel- og restaurationsbranchen ikke har faglige forudsætninger for at bestride de jobs, der er brug for. Hvor mange ghanesiske robotingeniører har Brian Mikkelsen i kikkerten? Hvor mange IT-specialister fra Kenya kan Lars Løkke stille op med?
De mange årtiers politiske slendrian og forsømmelighed har nu ført til en situation, hvor det planlagte udbud af arbejdskraft overhovedet ikke svarer til den reelle efterspørgsel. Vi har brug for erfaring og kompetence og regeringen vil forsyne os med daglejere og gadesælgere, hvoraf mange vil komme fra islamiske kultursamfund, der hader de kristne demokratier. Lars Løkke, der jo er en pragmatisk politiker har med sin nye plan slået to fluer med ét smæk, idet han med den kommende import af arbejdskraft fra Afrika, vil gøre den illegale indvandring lovlig. Vi har jo brug for flere hænder. Og så har vi jo på en gang løst krisen på arbejdsmarkedet og den uhæmmede illegale indvandring ind i EU.
Vi har ikke fortjent det, men vi bliver nok i nogen grad reddet af den teknologiske udvikling. McKinsey har netop publiceret en rapport, der konkluderer, at 60-70 procent af de nuværende arbejdstimer vil i fremtiden blive erstattet af AI (Kunstig Intelligens) Det gælder især transport, service og ekspedition, men også salg og marketing, forskning og udvikling, revision og bankvæsen samt sagsbehandling. Tænketanken DEA rapporterede i 2019, at 30 procent af alle danske jobs kan i fremtiden erstattes af robotter og digitale løsninger. De frigjorte medarbejdere kan så kanaliseres over i jobs, hvor der er brug for dem.
Problemet i Danmark er, at der er for mange, der arbejder med det forkerte og for mange, der ikke arbejder. Den offentlige sektor vokser hæmningsløst med kontrollanter, systemudviklere og sagsbearbejdere, der kunne gøre bedre fyldest andre steder. Dette enorme tomgangspersonale udgør en reel arbejdskraftreserve, der kunne mobiliseres sammen med de mange tusinde seniorer, der gerne vil tilbage til arbejdet og også de titusinder af migranter, der er på støtten i stedet for på jobbet. Endelig råder samfundet over hele 43 000 unge uden arbejde eller uddannelse. De unge skal naturligvis ud af hængekøjen og give et nap med.
Løsningen på den selvskabte krise på arbejdsmarkedet er således ikke 50 000 afrikanere, men er mobiliseringen af vores skjulte beskæftigelsesreserve kombineret med en teknologisk omstilling. Hvor der er en politisk vilje, er der en vej. Og det er netop problemet her.
Den 15. september 2023.