Den franske præsident, Emmanuel Macron, har skrevet en kronik, der er blevet trykt i 27 europæiske aviser. Deri beskriver han sin vision om et fornyet Europa, der vil koncentrere en enorm politisk, økonomisk og militær magt i EU samt koncentrere magten til at kontrollere al information på internettet og indføre censur i hænderne på nogle EU-bureaukrater, der er uden for demokratisk kontrol.
– Af Torben Mark Pedersen.
Macrons annoncerede “fornyelse” af EU er et gennemført kollektivistisk projekt, der baserer sig på formuleringen af kollektive mål for EU. Det handler hverken om at sætte individet, familien eller nationalstaterne i centrum. Det er ikke det borgerlige samfunds grundpiller, der skal styrkes. Tværtimod. Det handler om realiseringen af et kollektivistisk projekt, og dét kollektive mål står over alt andet.
Og som “europæiske borgere” må vi lære (“need to learn”) fra Brexit, at der ikke er noget alternativ. Og ikke alene er der ikke noget alternativ, men vi må også bevæge os endnu hurtigere ind på den fastlagte vej.
For Europa er et projekt. Et projekt med et mål. Og når historien har et mål, vil enhver form for eksperimenteren og kritik udgøre en afvigelse fra og en hindring for at virkeliggøre målet. Således med Brexit, der skyldes nationalister, “anger mongers” og fake news. Sådanne afvigelser må forhindres, og det fører, som vi ved fra Karl Popper, til det lukkede samfund. Selv om Europas succes historisk i hvert fald delvist kan tilskrives, at Europa har været et stærkt fragmenteret kontinent opdelt i et stort antal politiske enheder, der alle har eksperimenteret og konkurreret med hinanden, så skal det være slut nu. Der er ikke plads til eksperimenter. Der er ét projekt for Europa med ét mål og én retning.
Macrons projekt baserer sig på tre ambitioner: frihed, beskyttelse og fremskridt. Det lyder helt liberalt, men er det modsatte. Det er nationalisme. Og ikke nationalisme på det nationalstatslige plan, men på det overnationale plan. På det imperiale plan, om man vil.
“Frihed” handler således ikke om personlig frihed, men om at der skal etableres kollektive institutioner, der skal beskytte europæiske valg mod cyberangreb og manipulation. Og indføres fælles regler for “hate speech”. Det er opskriften på den totale overvågnings- og kontrolstat, hvor al magt til at overvåge påstået “manipulation” på internettet, og magt til at censurere alt, hvad der hævdes at være “hate speech”, koncentreres i hænderne på bureaukrater, der er uden for demokratisk kontrol. Det vil uundgåeligt ende med politisk misbrug i hænderne på ikke-folkevalgte EU-bureaukrater.
Beskyttelse handler heller ikke om at værne om individet og dets rettigheder, eller om at værne om nationalstaterne eller det liberale demokrati. Det handler om en koncentration af politisk og militær magt til at beskytte imperiets ydre grænser, herunder bestemme en fælles asylpolitik, og Macron vil have en ny traktat om forsvarssamarbejde med oprettelsen af et “European Security Council”, der skal træffe fælles militære beslutninger.
På det økonomiske område handler “beskyttelse” om “fair trade” og varetagelse af visse “strategic interests”. Det er opskriften på økonomisk nationalisme. Og det stik modsatte af det princip om de fire friheder, som EU’s indre marked bygger på: fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft. En sådan økonomisk nationalisme vil gøre os alle fattigere.
Fremskridt for Macron betyder socialisme. Det er fælles socialpolitik og fælles mindsteløn i EU. Et planøkonomisk totalopgør med den danske arbejdsmarkedsmodel, der meget vel kan ende med at blive ruinerende for og skabe massearbejdsløshed i de fattigere lande i EU.
Landene må ikke indrette sig på hver deres måde. De skal ensrettes og underlægges et kollektivt fremskridtsprojekt. Eksempelvis med etableringen af et centralt innovationsråd, der skal finansiere innovationsprojekter i hele EU – med et budget som i USA. En uhyggelig koncentration af politisk og økonomisk magt i en EU-institution, der lægger op til politisk styring af innovationsprojekter.
Macron vil have lagt en køreplan for dette projekt for Europas fornyelse på en konference i slutningen af året. Lad os håbe, det ikke bliver til noget. Det vil være en katastrofe for Europa. I 1944 advarede Hayek mod at betræde vejen med central planlægning og fælles mål, for det er de fælles mål, der er vejen til trældom, og det er præcis, hvad Macron lægger op til: Ensretning, ufrihed og imperial nationalisme.