Det er kommet bag på politisk korrekte mennesker i de større byer, at danskerne skelner mellem migranter langvejsfra og flygtninge fra Europa, skriver Mikael Jalving i Jyllands-Posten.
”Først åbnede vi med den Gammeltoft-Hansenske udlændingelov af 1983 sluserne for migranter og flygtninge, som vi gjorde til velfærdsstatens passive modtagere og klienter. Det blev værst for os selv. Dernæst spildte vi næsten lige så mange år med at brændemærke kritikere af den vanvittige politik som ‘racister’ og ‘kuk-kuk’, og selv efter klokkeklare erfaringer med tilflytternes segregation og tiltagende terrorisme fortsatte vi med at udskamme kritikerne og afvise argumenterne imod mellemøstlig og nordafrikansk indvandring med politisk lyrik. De kulturelle og økonomiske eliter har kun mødt indvandringen med deres empati, humanisme og andres pengepung.
Alt, alt for længe har vi ikke kunnet, villet, turdet skelne mellem migranter fra Langbortistan og flygtninge fra nærområdet, fordi vi ikke brød os om resultatet i vores lille velfærdsparadis bestyret af en magelig middelklasse med hang til fede ferier, større fladskærme og en grænseløs selvretfærdighed”.