Klumme: Dansker jøder bliver truet


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Vælgermøde i København, november 2017.

[sexy_author_bio]

I Danmark er der et stigende had mod jøder. Ruder bliver smadret hos den jødiske slagter, graffiti på den jødiske Carolineskolen med hadefulde slagord vendt mod jøder og ikke mindst det forfærdelige terroranslag i København, hvor en terrorist med koldt blod skød Dan Uzan blot fordi han var jøde.

Jeg var derfor spændt på valgmøde i Det jødiske Samfund i København. Her kort tid før valget, var samtlige partier i topform. Jeg repræsenterede Dansk Folkeparti i debatten.

Jeg troede – måske sådan lidt naivt – at flere politikere havde fået øjnene op for det had, der er kommet mod jøder.

Der var da heller ingen grænser for forståelse og bekæmpelse af antisemitisme, for danske jøders sikkerhed, opbakning til staten Israel og en lovprisning af “mangfoldighed” bl.a. i relation til den jødiske minoritet i Danmark.

Der var bare ingen handling.

Især tre partier glimrer ved deres manglende erkendelse af problemerne. I mere end 20 år, har især Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre været tonedøve. Og også Socialdemokraterne har i flere tilfælde, desværre været for passive. Efter terrorangrebet i København i 2015 er Socialdemokraterne vågnet op. De andre taler stadig dårligt om Israel.

I 20 år forsøgte Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i Borgerrepræsentationen, at advare mod det snigende jødehad og foreslog konkrete tiltag. Venstrefløjens svar var, at man ikke ville gøre noget. Slet ikke hvis man ikke samtidig ville gøre noget for muslimerne.

Men, det var jo jøderne som var udsat for hadforbrydelser og trusler på livet. Tilhængere af andre religioner var heldigvis ikke truet. Men, den overvejende del af hate-crimes blev vendt mod jøder. Det var det jødiske samfund, som måtte sørge for hegn, pigtråd og vagter ved jødiske institutioner. Det var heldigvis ikke nødvendigt for andre religioner.

Men, hvori består så venstrefløjens hykleri?

Enhedslisten (EL) var ubetinget de værste. De stemte imod bevilling til sikkerhed på Dansk Jødisk Museum, de stillede flere gange forslag om navneændring af Israels Plads til Palæstinas Plads og deres åndsfæller, Venstresocialisterne, demonstrerede foran det jødiske samfunds hus og gjorde danske jøder ansvarlige for Israels politik.

Desuden har EL sammen med SF ført sig frem, som fortalere for menneskerettigheder.  Ikke om Iran, Syrien eller Kina, men altid kun om den jødiske stat, Israel.

SF har udmærket sig ved, at ledende politikere med glæde deltog i Boykot-Israel kampagnen. De boykottede også det kulturelle samkvem med Israel.

Det radikale Venstre har mest gjort sig kendt ved at nægte tilstedeværelse af Israelsk flag ved en mangfoldigheds festival.

Socialdemokraterne har tidligere lagt stemmer til boykot af den israelske bank, Bank Hapoalim. Men, også boykot af kommunale investeringer i firmaer på Vestbredden. Disse, bl.a. den københavnske boykot, har kostet hundreder af palæstinensiske arbejdspladser på Vestbredden.

I takt med indvandringen fra lande og grupper, som er hadefulde mod jøder og Israel, har diverse politiske partier ignoreret jødehad – og dermed også ignoreret en effektiv integration af de med et voldsomt jødehad.

Dette svigt, og manglende rygrad, er en del af årsagen til nogle af problemerne i København.

Man har været bange for at gå hårdt til de personer og grupper, som er en stor del af venstrefløjens egne vælgere.

Venstrefløjen er nød til at skifte retorik og komme i gang med at erkende problemerne. Ellers bliver mordet på Dan Uzan og Finn Nørgaard, hærværket, hate-crimes og utrygheden bare hverdag.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb