Forskere fra Aalborg Universitet skal udvikle kunstig intelligens til at analysere undervandsforhold. Forskningen udføres i samarbejde med det amerikanske firma Kitware og den danske virksomhed Ambolt med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond. Tre undervandskameraer er allerede installeret på ni meters dybde på Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby.
Opvarmning af havene, højere vandstand, affaldsforurening og faldende biodiversitet. Verdenshavene lider i stigende grad under klimaforandringer og miljøproblemer. Men for at forstå sammenhængene skal vi vide mere om, hvad der foregår under havoverfladen.
Og det er en udfordring med de metoder, vi kender i dag. Jorden er dækket af mere end 70 procent vand, så det er hverken muligt eller rentabelt at foretage manuelle målinger og analyser over en længere periode.
Derfor skal forskningsprojektet Marine analytics using computer vision udvikle algoritmer for kunstig intelligens til et nyt system, der automatisk analyserer undervandsforholdene i farvande med varierende sigtbarhed som i Europa.
Projektet har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond og er ledet af Thomas B. Moeslund, der er professor ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen udføres i samarbejde med det amerikanske firma Kitware og den danske virksomhed Ambolt.
– Automatiseringen skaber kontinuerligt data af, hvad der sker under havets overflade. Jo mere data jo bedre. Det vil både spare tid og penge, men det vil også give en større og bedre mængde data, end hvad man har haft hidtil, siger Thomas B. Moeslund.
Havliv under Limfjordsbroen
Tre undervandskameraer er allerede blevet installeret på ni meters dybde på Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby. Med et livefeed herfra skal forskerne fra Aalborg Universitet nu automatisk monitorere, hvad der foregår i vandet.
– Vi skal undersøge, hvordan sigtbarheden automatisk kan bestemmes ud fra billederne, og hvilken indflydelse den har på den efterfølgende analyse. Med kunstig intelligens skal vi kunne finde og artsbestemme de forskellige typer af biologiske væsener, der nu bevæger sig forbi kameraerne, siger Thomas B. Moeslund.
Helt konkret vil forskerne udvikle tre algoritmer. Den første ser på kvaliteten af billederne.
Hvis kvaliteten er høj nok, så overtager anden algoritme, der ser, om der foregår noget unormalt på billederne – her menes der alt andet end havbund med lidt tang. Altså en krabbe, fisk, plastik eller andet fremmed.
Hvis der foregår noget unormalt på billedet, så overtager tredje algoritme, der skal finde ud af, hvad det unormale er.
Algoritmerne skal i første omgang benyttes af marinebiologer. Men det overordnede mål for projektet er, at den kunstige intelligens kan hjælpe til at indsamle mere og bedre maritimt data om verdens undervandsforhold, så miljøproblemer i fremtiden kan forstås og afhjælpes.
Projektet løber over de næste tre år.