Østjyllands Politi modtog søndag morgen kl. 5.38 en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde var blevet udsat for et seksuelt overgreb mellem Poppelpladsen og Peter Holms Vej i Botanisk Have.
Overgrebet skulle være begået omkring kl. 5.10 af en ukendt mand, som dukkede op på stedet.
Østjyllands Politi foretog afhøringer og afsøgte området for spor i løbet af søndag.
Sagen efterforskes nu nærmere, og Østjyllands Politi hører gerne fra vidner.
Gerningsmanden beskrives som:
• Etnisk dansk af udseende
• Ca. 190 cm høj
• Iført mørkt tøj og kasket/hue
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.
Østjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen, og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere.