Site icon 24NYT

Kvinde fik stukket kniv mod halsen i sit eget hjem – “Talte gebrokkent dansk”

En 48-kvinde blev mandag morgen kort før kl. 8 udsat for et hjemmerøveri i sit hus på Storegade i Assentoft. Kvinden havde netop sendt sine børn afsted, da det kort tid efter bankede på døren.

Kvinden troede, at det var nogle af børnene, der kom tilbage, men da hun åbnede døren stod der to maskerede mænd udenfor. Den ene satte en fod i døren, så de kunne skubbe døren ind, og skubbede kvinden ind i køkkenet, mens han på gebrokkent dansk råbte “penge, penge”, og han pegede på hendes fingerring, hvilket kvinden tolkede som om, de også ville have smykker.

Kvinden fandt nogle smykker frem og lagde dem på et bord. Pludselig tog den ene mand en lommekniv op fra lommen og holdt den mod hendes hals og sagde så igen “penge, penge”. Kvinden fandt nogle penge i sin pung og gav dem til manden. Den anden mands telefon ringede, og de to mænd talte sammen indbyrdes på et sprog, kvinden ikke kunne tyde. Kort efter løb de begge hurtigt væk fra stedet. De to mænd beskrives som:

A – ham der truede med kniv:

B – ham der talte i telefon:

Et vidne har muligvis set den bil, de to mænd kørte i. Der var tale om sort bil – muligvis en Citroën Berlingo eller en Peugeot Partner. Bilen blev set køre meget hurtigt ad Gunderupvej til krydset ved Søndergade og videre sydpå i retning mod Stampen.

Østjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske sagen, men vil meget gerne høre fra vidner, der kan have set noget før eller efter røveriet, der altså foregik kort før kl. 8 mandag morgen. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!