Kvinde fundet død i kalkgrav

I går morges kontaktede en borger politiet og fortalte at der lå en livløs person i vandkanten i Karlstrup Kalkgrav.

Politi og redning ankom til kalkgraven, hvor det kunne konstateres, at der var tale om en person, som havde ligget i vandet i længere tid. Det viste sig, at den afdøde er identisk med en 76-årig kvinde fra Roskilde.

Der er tale om en tragisk hændelse, og politiet har ikke nogen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)