Site icon 24NYT

Kvinde gennemtæsket – alvorligt kvæstet

Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 13.30 en 52-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for grov vold ved natten til torsdag at have tildelt sin 57-årige kvindelige kæreste adskillige slag og spark i deres fælles lejlighed i Randers.

Efter overfaldet blev kvinden behandlet for flere alvorlige kvæstelser, men var umiddelbart ikke på noget tidspunkt i livsfare.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.

Exit mobile version