Site icon 24NYT

Kvinde med rollator ramt af bakkende bil

Smedelundsgade, Holbæk

Torsdag kl. 11.19 blev en 88-årig kvinde fra Holbæk ramt af en bil, som bakkede ud af en P-bås på parkeringspladsen ved et supermarked på Smedelundsgade i Holbæk. Kvinden kom gående med sin rollator, da en 82-årig mand under bakning overså kvinden, der blev ramt af bilen med lav hastighed, så hun væltede. Kvinden slog hovedet, og pådrog sig en mindre flænge i baghovedet.

Hun blev kørt til sygehuset til behandling, men meldes ikke at være kommet alvorligt til skade. Politiet optog rapport i sagen for at belyse omstændighederne ved uheldet.

Exit mobile version