Site icon 24NYT

Kvinde sigtet for vold

Politi

Jernbanegade, Roskilde

Kl. 12.13  lørdag rykkede politiet til noget uorden på en perron på togstationen, hvor en udadreagerende kvinde blev tilbageholdt. På perronen traf politiet en 29-årig kvinde fra Risskov, som blev vurderet til at være både ophidset og lettere uligevægtig. Samtidig traf politiet en 53-årig mand fra Holbæk, som oplyste at være blevet overfaldet helt umotiveret af den tilbageholdte kvinde.

Politiet anholdt derfor kvinden, som blev sigtet for vold mod den 53-årige, da han pludselig var blevet overfaldet med et hårdt skub foran et tog, der var ved at forlade stationen. Kvinden fortsatte med at slå ham, ligesom hun spyttede på ham. Den forurettede slap uden behandlingskrævende skader fra overfaldet, men hans briller gik i stykker.

Kvinden blev afhørt til sagen, hvorunder det kom frem, at hun havde forvekslet offeret med en anden mand, som hun ikke havde et godt forhold til længere. Den 29-årige blev løsladt efter endt efterforskning, men kan dog forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Exit mobile version