NÆSTVED:
En 30-årig kvinde fra Haslev er efter grundlovsforhør varetægtsfængslet frem til 1. december, sigtet for kvalificeret vold efter en episode lørdag klokken 17.00 på banegården i Næstved. Her slog kvinden en 18-årig mand fra Herlufmagle i hovedet med en flaske, så han fik en lang flænge. Den 30-årige og en 33-årig veninde – også fra Haslev – opførte sig tilsyneladende meget opfarende og konfronterende forinden over for de andre passagerer og togpersonalet i toget. Den 33-årige overfaldt den 41-årige togfører, skubbede ham og kradsede ham i ansigtet og ødelagde hans briller. Hun er sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og er løsladt igen.