Site icon 24NYT

Kvindelige efterkommere lopper sig på dagpenge

Kvindelige efterkommere drøner ind på uddannelserne, men er fraværende på arbejdsmarkedet, skriver Berlingske.

Kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande står dårligere sammenlignet med både mandlige efterkommere og etnisk danske kvinder, når de når 30-årsalderen, selv om kvinderne er bedre uddannet.

24NYT: Indvandrervenlige ”eksperter” og medier bringer konstant analyser, der viser, at videbegærlige muslimske piger overhaler både muslimske mænd og danske unge. I den gode sags tjeneste glemmer eksperterne og medierne at nævne, at den uddannelse, de muslimske kvinder får, ikke kommer samfundet til gode, fordi kvinderne dropper både uddannelse og arbejde, når de er midt i tyverne.

Mange af dem begynder med at uddanne sig, fordi der er status i det, men så bliver de gift og placeret i et hjem, hvorefter man ikke ser dem på arbejdsmarkedet igen.

Stik imod hvad mange tror skyldes det store antal muslimske piger på landets uddannelsesinstitutioner ikke ændrede prioriteringer og mønsterbrud i de muslimske hjem, men de sædvanlige krav, der er tilknyttet pigernes rolle i det muslimske hjem, som datter, som søster og som kommende hustru. Når børnene er små, plejer de veluddannede muslimske kvinder derfor at gå hjemme.

Uddannelse betyder rigtig meget blandt muslimerne. I folkemunde hedder forældregenerationens foretrukne uddannelser for ”ALI”: advokat, læge eller ingeniør. De muslimske pigers uddannelsesmæssige førertrøje skyldes med andre ord uddannelsessnobberi og ikke mønsterbrud. Derfor ser vi kun få veluddannede indvandrerpiger på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse tager muslimske kvinder oftest kortere uddannelser. Dermed kommer de også hurtigere ind i gruppen for nyuddannede, hvor ledigheden typisk er højere.

Cirka hver fjerde ikke-vestlig, kvindelig efterkommer på 30 år er hverken i gang med job eller en uddannelse. Tallet for etniske danske kvinder er 18 pct.

Forskellen er bemærkelsesværdige i betragtning af, at eksperterne i årevis har forsøgt at bilde danskerne ind, at ikke-vestlige kvinder er en fremtidig arbejdsressource.

Exit mobile version