Kvindekvoter i dansk erhvervsliv er ikke vejen frem til mere ligestilling, skriver Mia Amalie Holstein i Berlingske.
“Personligt er jeg imod kvoter og måltal. De devaluerer værdien ved at være kvinde i toppen af erhvervslivet. For med kvoter vil man altid skulle forsvare, at man har fået sin position qua sine kvalifikationer, evner og intelligens – ikke på baggrund af et kønspolitisk frikort. Samtidig er ’forlommer’ til kvinder åbenlys diskrimination af den lige så kvalificerede mand. Og det er jo ikke ligestilling.
I Norge fik kvoterne ganske rigtigt 40 procent kvinder ind i bestyrelserne, men der var ikke en nævneværdig afsmitning til det brede arbejdsmarked i form af flere kvindelige topchefer, og siden har studier vist, at kvoterne har skadet virksomhedernes værdiskabelse. Kvoter er ikke vejen frem”.