Lad os skrotte Sundhedsplatformen

Debatindlæg af Kim Malmberg Hansen, kandidat til Regionsrådsvalg i Region Sjælland for Dansk Folkeparti.

I 2010 virkede ideen indlysende for sundhedsminister Bertel Haarder. 

Det danske sundhedsvæsen skulle have ét fælles sundhedssystem. Sådan gik det ikke. I stedet blev Danmark delt op, og det system man valgte på Sjælland og i hovedstaden, har været konstant udskældt i fem år.

Uanset hvad, så er og bliver Sundhedsplatformen et system beregnet til at sende regninger, ikke til at journalføre Og det kommer aldrig til at blive rigtig godt, uanset hvordan man forsøger at tilpasse det. Det er helt vanvittigt, at man har brugt så meget tid og så mange ressourcer på at opnå den meget lille forbedring, som brugerundersøgelsen viser. Det er fuldstændig uacceptabelt.

I brugerundersøgelsen, der er foretaget blandt 49.862 medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har 14.628 svaret, hvilket giver en svarprocent på knap 30. Undersøgelsen viser blandt andet, at 53 procent af lægerne enten fortsat er ‘meget utilfredse’ (19 pct.) eller ‘utilfredse’ (34 pct.).

Herudover har Jørgen Bransler, professor i datalogi på Københavns Universitet, udtrykt d. 28.06.2021:

Forskellen mellem Region Hovedstaden og de øvrige regioner skyldes rapporten primært en høj udgift til applikationsdrift og vedligeholdelse, som er næsten dobbelt så høj som i regionen med den næsthøjeste udgift. Her peger analysen specifikt på Sundhedsplatformen: Som årsag til de ekstrahøje udgiver angiver Region Hovedstaden blandt andet ekstraordinært fokus på drift og support af Sundhedsplatformen. Den større udgiftsandel i Region Hovedstaden giver mig rynke i panden. 

Hvis Region Hovedstaden rent faktisk fik noget for pengene, så ville der ikke være noget problem, at en større andel af driftsbudgettet går til IT. Men hvis de har øgede udgifter, fordi det er en stor og kompliceret platform, som de har svært ved at få til at fungere, så der det jo skidt, udtrykker han!

LÆS OGSÅ:  Psykolog: Derfor er muslimer mere kriminelle

Stadig en ulogisk tidsrøver

Siden Sundhedsplatformen begyndte sit indtog på de københavnske hospitaler i 2016 har det ikke gjort det lettere for brugerne for især lægerne. De har ikke været tilfreds med den elektroniske patientjournal, som den er blevet udrullet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Blandt de største kritikpunkter har været, at systemet er ulogisk og svært at arbejde med. Og sådan er det til stadighed.

Sundhedsplatformen indeholder en masse oplysninger, men den er ikke indrettet til, at lægen kan hente data ud i en så overskuelig form, som er nødvendig i arbejdet om at få overblik over patientens historik.

I praksis betyder det, at lægen skal bruge tid på at hente oplysninger om for eksempel undersøgelser og medicin flere forskellige tilknyttede programmer, der ikke taler sammen med Sundhedsplatformen. Det tager tid, der går fra den tid lægen har med patienterne.

Udfordringer omkring medicinen

Der har hele tiden været problemer med at få gode oversigtsbilleder på patienter der er indlagte, hvilket har resulteret i fejlmedicineringer.

Hvis en patient skal udskrives fra et hospital, kræver det at medicinen skal afstemmes forinden med FMK (fælles medicinkort), og hvis der er travlhed på afdelingen, hvorfor lægen må klare de mest akutte ting først, må patienten afvente med at blive udskrevet til lægen har tid, hvilket i nogle tilfælde kan vare optil flere timer. 

Udfordringer i patientforløb

LÆS OGSÅ:  Det korrupte politi

Et andet fokuspunkt i brugerundersøgelsen handler om patientforløbene, og også her gælder det, at respondenterne beretter om fremgang, om end den er beskeden. For eksempel svarer 27 procent, at de er ‘helt uenige’ (9 pct.) eller ‘uenige’ (18 pct.) i udsagnet ‘Sundhedsplatformen understøtter, at jeg kan give patienterne en god behandling’.

Hvis en patient kommer til en kontrol i ambulatoriet, hvor lægen finder mistanke om en revne på en arterie, hvilket er kritisk, og ønsker der bliver lavet en CT-skanning for at af- eller bekræfte det, er det ikke muligt, da ambulante patienter ikke kan få foretaget en CT-skanning uden at der er tale om patienten forinden er indlagt i Sundhedsplatformen. 

Lægen skal altså skynde sig at ringe til lægesekretæren, der skal indlægge patienten. Først derefter, kan læge booke en akut CT-skanning i systemet, ringe til den CT-skanner ansvarlig læge, der skal godkende CT-skanningen.  

I Sundhedsplatformens verden kan en ambulant patient ikke fejle noget akut!

Om brugerundersøgelsen:

49.862 medarbejdere i Region Hovedstaden og Region Sjælland har i april i år fået tilsendt en brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen. 14.628 har svaret på undersøgelsen, der er foretaget af Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, hvilket svarer til godt 29 pct. og vurderes som et repræsentativt udsnit.

På en skala fra 1-5, der dækker over de fem svarmuligheder 1: ‘meget utilfreds’, 2: ‘utilfreds’, 3: ‘hverken tilfreds eller utilfreds’, 4: ‘tilfreds’ og 5: ‘meget tilfreds’, er tilfredsheden steget med 0,3 procentpoint fra 2,7 til 3,0 sammenlignet med en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2019.

I den nye undersøgelse er 53 pct. af lægerne fortsat ‘meget utilfredse’ (19 procent) eller ‘utilfredse’ (34 procent). I undersøgelsen fra 2019 lå den andel på 68 pct., hvor 30 procent var ‘meget utilfredse’, og 38 procent blot var ‘utilfredse’.

LÆS OGSÅ:  Den svenske kunstner Lars Vilks bør få en plads opkaldt efter sig i København

Ser man på specialer, så fortæller ansatte indenfor det audiologiske speciale om den største tilfredshed med en gennemsnitlig score på 3,5, mens plastikkirurgi, intensiv medicin og øre- næse og hals ligger i bund med en score på 2,7.

To specialer oplever faldende tilfredshed fra 2019 og til i dag: Mens klinisk fysiologi og nuklearmedicin er faldet fra 3,1 til 2,9, er Videncenter for rygsygdomme gået fra 3,4 til 3,2. Højdespringeren er arbejds- og miljømedicin, der er gået fra 2,4 til 3,2.

Blandt alle besvarelser er 34 pct. enten ‘meget uenig’ (12 pct.) eller ‘uenig’ (22 pct.) i udsagnet: ‘Sundhedsplatformen giver mig et godt overblik over patientens forløb’.

Min handling på dette er – skrot Sundhedsplatformen:

Vi skal i stedet have ét fælles IT-sundhedssystem. Alt andet giver ikke mening.

Det har kostet 1 milliard kroner at udskifte til Sundhedsplatformen. Region Syd gav 252,8 millioner kroner for deres system. Sundhedsplatformen er fem gange dyrere end andre systemer i landet, hvor man er markant mere tilfreds med deres system.  

Til dagligt arbejder jeg som SOSU, og underviser nyt personale i Sundhedsplatformen, samt superbruger. Har derfor også selv en stor indsigt i Sundhedsplatformens dårlige og gode sider.

Som medlem af Dansk Folkeparti og kandidat til regionsrådet, ønsker jeg naturligvis et fælles IT-sundhedssystem for hele Danmark. Mit bud er EPJ (Elektronisk Patient Journal), som alle de andre regioner har.