Læger og sygeplejersker afsløret i omfattende snageri

Ansatte i hovedstadens sundhedsvæsen har systematisk misbrugt deres adgang til Sundhedsplatformen. På flere hospitaler i hovedstaden har de i stor stil været inde og snage i journaler for over 2.000 patienter, som de har en personlig relation til eller har ønsket at date, skriver Berlingske.

“Oplysningerne om snageri i patientoplysninger i hovedstaden følger efter flere sager, hvor offentligt ansatte har misbrugt deres adgang til oplysninger om borgerne. En tidligere ansat i Københavns Kommune blev for nylig anholdt og sigtet for at misbruge opslag i CPR-registret til brug for planlægning af drab med tilknytning til bandemiljøet. Samtidig er det også blevet kritiseret, at der i flere tilfælde har været huller i offentlige myndigheders kontrol med de enorme mængder af data og oplysninger om borgerne, som de ligger inde med”.

Samtidig har der i en lang periode været en teknisk fejl i journalsystemet, som har betydet, at der ikke er blevet fulgt op på mistænkelige opslag i Sundhedsplatformen. ‘Det er nødvendigt at gribe ind. Det skal have hårde konsekvenser, hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og håndtere adgangen til personfølsomme data. Så er det politianmeldelse og ud af vagten. Det er ikke en menneskeret at være ansat i det danske sundhedsvæsen’, siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K)”.

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)