Læger uden Grænser stopper hjælpen til smuglerne

Migranter, der kæntrer på Middelhavet i forsøget på at komme til Europa, kan ikke længere blive reddet af nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser. Den italienske regering og flere andre europæiske lande har tvunget organisationen til at indstille sit arbejde i Middelhavet.

Direktør for Læger uden Grænser i Danmark Jesper Brix spår en meget dyster fremtid for de flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet. Han skøjter let hen over den kendsgerning, at Læger uden Grænser er en del af menneskesmuglernes forretningsmodel.

Ifølge Frontex er det nemlig billigere og mere sikkert for smuglerne at overdrage flygtninge til Læger uden Grænsers redningsskibe end at sejle dem til europæiske havne. Med andre ord stiger smuglernes succesrate, fordi risikoen forbundet med transport af flygtninge til Europa falder. Og succesen får flere flygtninge til at forsøge at komme til Europa, og det betyder igen, at der er flere, der drukner i havet.

Sidst men ikke mindst peger kritikerne af Læger uden Grænser på, at det at redde flygtninge ikke er organisationens førsteprioritet, for den altid vælger at sejle flygtninge til europæiske havne i stedet for havne i Afrika, der ligger tættere på. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)