Læsekarakterer dykker stort: Sådan giver du dit barn lyst til at læse

På fire år er landsgennemsnittet for den obligatorisk læseprøve i 9. klasse faldet fra karakteren 6,7 til karakteren 5,9. Samtidig slår flere undersøgelser fast, at børns evne til at læse især daler over sommerferien.

Den problematik er velkendt på læseappen Pickatales 50 mand store udviklingsredaktion, hvor man har arbejdet målrettet på at styrke børns daglige læsetræning gennem børnenes egen læselyst.

– Det skal være sjovt og underholdende for børn at læse i ferien. Mere entydigt kan jeg ikke sige det. Vi udvikler og afprøver dagligt nye muligheder for at stimulere læselysten hos vores brugere, og forældrene kan roligt lade børnenes interesser styre læsningen – det giver flere læste sider, siger indholdsredaktør James Tavendale, der er ansvarlig for alt læsemateriale, der blandt andet består af over 1000 bøger på dansk til børn mellem 4 og 10 år.

De mest populære bøger

Nye tal viser, at appens brugere ikke lægger bøgerne fra sig i ferierne, som det er normalt for mange børn, men derimod læser lige så meget som til hverdag.

De mest populære feriebøger er Star Wars-bøgerne og Marvel-bøgerne med kendte superhelte, men mange børn foretrækker også appens dyrebøger og fakta-bøger. Derudover forventer James Tavendale sig også meget af deres nye Disney-bøger, der kommer i løbet af juli.

LÆS OGSÅ:  VIDEO: Sådan sikrer du din telefon mod politiet

Han giver her sine bedste råd til, hvordan du får dit barn til at læse mere i ferien af egen lyst:

1) Lad dit barns læselyst styre, hvad han eller hun læser. Børn er spontane og kan lide bøger om populære emner og figurer, som de kender fra deres hverdag. Finder de en bog, de kan lide, vil de typisk gerne læse flere af den slags, så det kan være en fordel at gå i gang med serier og have adgang til et stort udvalg af bøger.

2) Læs teksten højt for dit barn med en skuespillerstemme, så dit barn kan leve sig ind i historien. Højtlæsning udvider ordforrådet og fremmer børnenes forståelse af, hvad de læser, hvilket igen virker positivt på deres lyst til at læse. Peg på ordene, når du læser dem, uden at det går ud over det naturlige flow. Hvis du har en læse- eller lydbogsapp med oplæsning af teksten, samtidig med at ordene highlightes, kan barnet selv følge med i teksten.

3) Forstår dit barn handlingen? Nogle børn bruger så mange kræfter på at få bogstaverne til at blive til lyde, at de ikke lægger mærke til handlingen. Men det er afgørende for dit barns læselyst, at han eller hun forstår historien, så tal med dit barn om indholdet. Ved nogle læseapps er der små tests eller quizzer om handlingen, som kan hjælpe forståelsen på vej. Klikbare illustrationer hjælper også barnet til at forstå historien med andre af dets sanser.

LÆS OGSÅ:  Lufthavnskaos giver rødglødende telefoner hos forsikringsselskab: Sådan er du dækket, hvis du misser flyet

4) Gør læsning til en rutine. I en lang sommerferie smelter dagene sammen, og mange børn ender foran skærmen. Men børn elsker at opretholde rutiner, og læsning er en rutine – der tilmed styrker ordforrådet og deres skolegang.

Rutiner for børn skal være lette at udføre. Så vælg alderstilsvarende bøger, og hav mange af dem, eller brug en læseapp, der kan indstilles til barnets alder. For yngre børn kan I bruge tegne- og pegebøger, som findes i mange læseapps. Undgå de digitale læsesider, der har pop up-reklamer, da det afleder opmærksomheden.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)