Site icon 24NYT

Landdistrikter om udligningsudspil: Gode elementer, men også bekymringer

Regeringens udligningsudspil indeholder en række positive elementer, mener Landdistrikternes Fællesråd, som dog imødeser de nærmere beregninger bag udspillet.

Regeringen fremlagde torsdag et udligningsudspil. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over en række gode elementer i udspillet, men er fortsat bekymret for serviceniveauet i en række kommuner og ser frem til, at regeringen fremlægger de nærmere beregninger.

Afskaffelse af hovedstadsudligningen, flere midler til borgernær kernevelfærd i 30 landdistriktskommuner og et nyt kriterie for middellevetid, der skal kompensere for ulighed i sundhed.

Sådan lyder et udpluk af forslagene i regeringens udspil til en udligningsreform, som torsdag blev præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet.

En lang række af Landdistrikternes Fællesråds mest økonomisk pressede medlemskommuner, herunder 30 yderkommuner, vil samlet set få 950 mio. kr. ekstra tilført. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn. 24 øvrige kommuner vil samlet set få tilført ekstra 250 mio. kr.

Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd godt, at regeringen med udspillet har fokus på at sikre et land i balance og styrker en række landdistriktskommuner, som oplever befolkningstilbagegang, sociale udfordringer og lavere beskæftigelse.

Fællesrådet repræsenterer 55 kommuner i medlemskredsen, og formand Steffen Damsgaard mener, at udspillet rummer både gode og bekymrende elementer:

– Jeg synes overordnet set, at der er en række positive elementer i regeringens udspil. Vores udgangspunkt er, at udligningssystemet skal sikre et Danmark, der hænger sammen. Hvor der er adgang til velfærd uanset postnummer, og hvor der er en fair og stabil bund i den kommunale økonomi i hele landet, siger han og fortsætter:

– Derfor er det positivt, at udspillet til udligningsreformen afskaffer hovedstadsudligningen og groft sagt flytter penge fra hovedstaden til landdistrikterne, bl.a. ved at 30 landdistriktskommuner samlet set får 950 mio. kr. ekstra tilført.

Damsgaard er dog bekymret for, at provinsudligningen, kaldet det særlige udligningstilskud til provinskommuner med højt strukturelt underskud, fjernes. Samtidig er han bekymret for økonomien i en række kommuner bl.a. Favrskov, Silkeborg, Lemvig og Fanø, der er nogle af de kommuner, som kommer til at betale en større andel til udligning i det nye system.

– Jeg har flere bekymringspunkter og frygter blandt andet, at en række kommuner uden for hovedstadsområdet bliver hårdt ramt, hvorfor jeg ser frem til, at regeringen fremlægger de bagvedliggende beregninger snarest, siger han og understreger, at det er afgørende med et klarere billede af konsekvenserne for de enkelte kommuner, da der er tale om en stor ændring af systemet.

Det nuværende udligningssystem er flere steder ved at rive tæppet væk under økonomien i kommunerne uden for hovedstaden. Den svære økonomiske situation i landdistrikterne svækker den borgernære kernevelfærd og kan betyde lukning af skoler og daginstitutioner, ringere ældrepleje og dårligere infrastruktur, der kan mærkes på bosætningen.

Det var fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der torsdag præsenterede regeringens udspil til en udligningsreform.

Landdistrikternes Fællesråd er i løbende kontakt med partiernes ordførere i forbindelse med forhandlingerne om den kommende udligningsaftale.

Exit mobile version