Landsdækkende §77-syn i uge 42

Politiet gennemfører i perioden fra mandag den 16. til søndag den 22. oktober 2017 en målrettet indsats mod køretøjers tekniske stand.

Mange køretøjer på de danske veje er behæftet med fejl, hvor nogle af fejlene er så grelle, at køretøjerne kun kan få en betinget godkendelse fra bilinspektørerne.

På trods af dette fortsætter mange køretøjsejere ufortrødent med at anvende køretøjerne uden at tænke på den risiko, de udsætter sig selv og andre for, når de kører rundt i køretøjer med eksempelvis rustne bremserør, slør i hjulophængene, rust i bilens bærende dele eller uvirksomme bremser.

Indsatsen ligger i forbindelse med efterårsferien og har til formål at undersøge køretøjer for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren er i besiddelse af gyldigt kørekort og i øvrigt opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Skønnes køretøjet at være til fare for færdselssikkerheden, kan nummerpladerne inddrages med hjemmel i færdselslovens §77.

Hvorfor denne indsats mod køretøjers tekniske stand?

Rigspolitiets overordnede strategi på færdselsområdet om at nedbringe antallet af alvorlige færdselsuheld og dræbte i trafikken frem mod 2020 sigter i høj grad mod trafikkanternes adfærd i trafikken, men vi skal også have fokus på, at køretøjerne i trafikken lever op til sikkerhedskravene. Ved at fjerne de køretøjer, som ikke lever op til sikkerhedskravene, kan vi fjerne en anden negativ faktor i ligningen med alvorlige trafikuheld og dræbte.

  • Er køretøjet ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til lovkravene, kan det have en betydning for trafiksikkerheden.
  • Bremser køretøjet ikke som det skal i forhold til lovkravene, kan det have katastrofale følger ved en evt. katastrofeopbremsning og undvigemanøvre.
  • Rust i bærende dele kan medføre, at de bærende dele brækker ved voldsom belastning og dermed med katastrofale følger.
  • Slør i hjulophæng kan medføre, at køretøjet ikke kan undvige ved en farlig situation.
  • En forrude tildækket af diverse klistermærker, gps, gardiner o.lign. forhindrer udsynet og kan være årsag til, at føreren overser andre trafikkanter.
  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb