Lang ventetid på nogle kræftformer

Sundhedsdatastyrelsens analyse af kræftpakkeforløbene viser, at flere patienter generelt kommer hurtigere gennem deres kræftforløb end tidligere. Men ifølge rapporten oplever nogle patienter store forsinkelser – især patienter med kræft i urinvejene er hårdt ramt. Når det gælder blærekræft, måtte 284 patienter i 2016 således vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 161 patienter i ekstra 16 dage eller mere. Samme år måtte 183 patienter med nyrekræft vente længere end den anbefalede tid, og heraf ventede 103 i ekstra 16 dage eller mere. ”Det er helt uacceptabelt, at tidsfristerne for så mange patienter kan blive overskredet med 16 dage eller mere, når vi ved, at kræften udvikler sig i ventetiden”, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

(Kilde: Ritzau)

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb