Lastbil og varebil i alvorligt uheld

Gislingevej/Hagesholmvej, Svinninge – Holbæk

Kl. 07.08 tirsdag morgen skete et sammenstød imellem to tunge køretøjer i et kryds i Svinninge. Lastbilen, som blev ført af en 25-årig mand fra Køge, kørte ad Hagesholmvej mod vest. I sydlig retning ad Gislingevej kørte varebilen med en 42-årig mand fra Nykøbing Sjælland ind i krydset.

Lastbilchaufføren havde fuldt stop i sin retning, men han mistænkes for at have overtrådt sin vigepligt, idet lastbilen kørte ind i siden på varebilen, så der skete betydelig materiel skade. Den 42-årige fik skader på overkroppen som følge af uheldet og blev kørt til sygehuset til behandling for skader på brystkassen. Hans tilstand blev skønnet stabil. Lastbilchaufføren blev tilset på stedet af ambulancepersonalet, men havde ingen skader. Politiet optog rapport om uheldet for at belyse omstændighederne omkring vigepligtsuheldet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)