Site icon 24NYT

Lattergas i bagagerummet

SLAGELSE:  

En politipatrulje kørte fredag aften i Slagelse, og i Løvegade så betjentene en bil, der holdt ulovligt parkeret. Bilen kørte kort efter ind på en p-plads i nærheden, og to mænd steg ud. Da betjentene kom til, kunne de ikke blive fri for at bemærke en heftig lugt af hash, og derfor blev bilen og de to mænd undersøgt, men der blev ikke fundet nogen ulovlige stoffer. Til gengæld stod der tre store 640 grams flasker med lattergas frit i bagagerummet. De tre gasflasker blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og føreren – en 21-årig mand fra Slagelse – blev sigtet for overtrædelse af reglerne om transport af farligt gods.

Exit mobile version