Latterligt! Slipper med 1.5 års fængsel for 77 strafbare forhold

Retten i Horsens dannede i går rammen om det sidste retsmøde i sagen mod en 30-årig mand fra Hornsyld, der var tiltalt for i alt 86 strafbare lovovertrædelser. Manden var blandt andet tiltalt for ikke mindre end 22 gange at have kørt i bil uden førerret, at have kørt narkokørsel 7 gange, 16 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, 5 overtrædelser af knivloven, 3 overtrædelser af våbenbekendtgørelsen, 11 tyverier og 22 andre lovovertrædelser.

Anklagerfuldmægtig Tobias Engby uddyber: ”De mange forhold strakte sig over flere år, hvor manden ifølge eget udsagn havde et hashmisbrug. Sagen har tidligere været forsøgt gennemført flere gange, men er hver gang blevet udsat på grund af sygdom hos tiltalte, eller fordi han ikke mødte op. Tiltalte ville fra starten af retsmødet gerne erkende adskillige forhold, men hukommelsen kneb det med.”

Efter at have hørt vidneforklaringer og den øvrige bevisførelse afsagde domsmandsretten dom. Retten fandt manden skyldig i de 77 ud af 86 strafbare forhold.

Manden blev idømt 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel, frakendelse af førerretten i 10 år, konfiskation af adskillige genstande samt en bil og endeligt skal han betale sagens omkostninger.

”Anklagemyndigheden lagde op til en længere fængselsstraf grundet mandens tidligere domme, samt det store antal af strafbare forhold. Dette synspunkt valgte retten at følge.” forklarer anklagerfuldmægtig Tobias Engby.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)