Det er velunderbygget videnskabeligt, at der er en forskel i intelligenskvotient mellem befolkningsgrupper med forskellige etniske baggrunde. Det kan derfor ikke undre, at elever, hvis forældre er født i Mellemøsten og Afrika, præsterer dårligere i læsning, matematik og naturfag end elever med danskfødte forældre.
Det fremgår af en ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. PISA Etnisk 2022 viser, at elever med indvandrerbaggrund opnår færre point i testen end elever uden indvandrerbaggrund, skriver VIVE’s forsknings- og analysechef Hans Hummelgaard.
Bemærk udtrykket ”elever med indvandrerbaggrund”, som VIVE bruger for at forplumre analysen og sløre, at det er de socialt belastede muslimske børn fra parallelsamfundet, der sænker fagligheden i skolen, og ikke børn af de herboende amerikanske, engelske, norske eller svenske expats.
Fokuseres der alene på læsning, viser rapporten, at 40 pct. af elever med indvandrerbaggrund (læs: muslimer) scorer lavt. For elever uden indvandrerbaggrund (dvs. etniske danskere) er tallet 16 pct. Ifølge undersøgelsen kommer over halvdelen af elever med indvandrerbaggrund (læs: muslimer) fra ressourcesvage hjem. Derhjemme taler de det meste af tiden et andet sprog end dansk.
En tidligere analyse af tredjegenerationsindvandrere, som Undervisningsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet udgav midt i december 2018, konkluderede, at ”børn af efterkommere klarer sig dårligere end den forrige generation”. ”Analysen viser sammen med al anden viden, vi har, at integrationen er gået i stå, og at vi kører i ring”, sagde den daværende undervisningsminister, Merete Riisager, til Berlingske.
På sigt kan den danske vækst pr. indbygger ikke undgå at falde, fordi de fleste indvandrerbørn aldrig kommer til at bidrage til samfundet. De socialt belastede muslimske underklassebørn er nemlig intelligens- og kompetencemæssigt langt bagud i forhold til etniske danskere. Dermed får de svært ved at klare sig i det danske samfund, forsørge sig selv og blive bidragsydere til velfærdssamfundet.
Amerikansk forskning viser, at efterkommere med en social belastet opvækst, lav intelligens og dårlig selvbeherskelse er ekstrem dyre for samfundet. De tegner sig for 81 pct. af alle udgifter i forbindelse med kriminalitet, 78 pct. af alle udgifter til medicin og 66 pct. af alle udgifter til bistandshjælp. Deres træk på de offentlige kasser er med andre ord enormt.
Man kan ellers nemt få øje på, at fagligheden falder, når antallet af børn med lav IQ i en klasse er højt, og at alt for mange forlader folkeskolen med ringe kundskaber i dansk og matematik. Forholdet mellem børn med henholdsvis høj og lav IQ bestemmer i al væsentlighed klassens og skolens succes. Jo flere med lav IQ, desto lavere succes. Det ved man fra internationale studier.
Herhjemme har bl.a. Kraka og Deloitte offentliggjort en rapport om de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige (læs: muslimske) elever i skoleklasserne. Jo flere muslimske elever der er i en klasse, jo lavere livsindkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.
Hvis blot 15 pct. af eleverne har muslimsk baggrund, falder hele klassens forventede livsindkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af muslimske elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede livsindkomst med over 30 pct. for hele klassen. De etniske danskere har i gennemsnit en højere IQ end de muslimske indvandrere, der er kommet hertil. Hvor den etnisk danske IQ i snit ligger på 98, så har Syrien et gennemsnit på 75, Somalia på 68 og Irak på 89.
Jo mere Danmarks nationale IQ falder, desto mere falder fagligheden i skolerne, og desto flere danske skolebørn (som jo i stigende grad ikke er etnisk danske) dumper ned ad skalaen i de internationale sammenligninger. Hovedtendensen er således klar: Muslimsk indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og hæmmer landets langsigtede økonomiske vækst.
André Rossmann