USA går benhårdt efter at banke priserne på medicin ned. Det kan få alvorlige konsekvenser for danske patienter, der kan miste adgangen til værdifuld medicin og risikere højere priser. Det første præparat er nu trukket ud af det danske marked, skriver Berlingske.
”Frygten for ringere vilkår for danske hjertepatienter er opstået, efter at præsident Trump har taget skridt til at introducere et nyt princip, kaldet Most Favored Nation, til at få reduceret de tårnhøje amerikanske medicinpriser.
Initiativet betegnes som en helt central del af præsident Trumps ‘America First’-strategi og går ud på at knytte amerikanske lægemiddelpriser til de laveste priser i en række referencelande, herunder europæiske lande som Danmark, der er lykkes med at opnå store rabatter og sikre sig forholdsvis billig medicin. Bekymringen er, at det kan få virksomheder til at vælge at holde deres præparater væk fra det forholdsvis lille marked i Danmark for at undgå at blive tvunget til også at sælge dem til meget lave priser på det enorme amerikanske marked. Og det er allerede sket.
En lang række af medlemmerne har desuden besluttet eller er i alvorlige overvejelser om ikke at lancere nye produkter i Danmark, da de ellers risikerer, at en fortsat lav pris i Danmark bliver bestemmende for prisen på det amerikanske marked”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)