Site icon 24NYT

Leaset bil beslaglagt på grund af vanvidskørsel

Torsdag eftermiddag og aften gennemførte Østjyllands Politis færdselsafdeling en færdselskontrol i det vestlige Aarhus. Det endte med, at 27 personer blev sigtet og én mistede bilen på grund af vanvidskørsel.

Vanvidskørslen fandt sted på Viby Ringvej mellem Åhavevej og Ormslevvej i Åbyhøj, da en 32-årig mandlig bilist kl. 21.22 blev målt til at køre med mindst 151 km/t på en strækning, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t. Det er en overskridelse på mere end 100%, hvilket resulterede i, at bilen, der i øvrigt var leaset, blev beslaglagt, og at kørekortet blev inddraget på stedet.

Indsatsen gav blandt andet følgende sigtelser

7 x manglende brug af sikkerhedssele
4 x brug af håndholdt teleudstyr (klip)
2 x kørsel frem for rødt lys (klip)
2 x brug af håndholdt teleudstyr på cykel
2 x hastighed til klip på Ringvejen
1 x kørsel uden førerret
1 x venstre om helleanlæg. (klip)
1 x overhaling spærrelinje (klip)

Exit mobile version