Ledende rockermedlem dømt for omfattende hashhandel – 340 kilo hash

En 55-årig mand, der er ledende medlem af en rockergruppering, blev mandag idømt tre et halvt års ubetinget fængsel at have handlet med mindst 340 kilo hash.

Det er Særlig Efterforskning Vest, der stod bag efterforskningen af den 55-årige, som i Retten i Aarhus blev dømt for at have været bagmanden i et Aarhus-baseret narkonetværk.

To mænd på 38 og 40 år er tidligere blevet idømt længere fængselsstraffe i samme sag for at have leveret hash til forskellige kunder og samlet penge ind – alt sammen efter instruktion fra den 55-årige. Politiet fandt under ransagninger i sagen 1,6 millioner kroner i kontanter, som er blevet konfiskeret.

 

Brugte krypterede chattjenester

Handlerne foregik mellem februar 2020 og april 2021, og kommunikationen i netværket foregik løbende via krypterede chattjenester. Flere af de korrespondancer fik politiet adgang til, og det var medvirkende til, at Særlig Efterforskning Vest kunne optrevle netværket og anholde den 55-årige i april.

”Det er meget stor mængde hash, der er blevet handlet med i en længere periode, og den 55-årige erkendte, at han havde haft en styrende og koordinerende rolle. Jeg er derfor tilfreds med, at han blev idømt en længere ubetinget fængselsstraf, ” siger anklager i sagen Jhin Lee.

Den 55-årige erkendte forholdet, og han modtog dommen.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)